Annonce
Udland

Susanne Bier snupper Emmy-pris: Jeg er rystet og lykkelig

Susanne Bier vandt natten til mandag dansk tid en Emmy for bedste instruktør for "Natportieren". Prisen blev uddelt i The Microsoft Theater i Los Angeles. Foto: Polfoto/Gregor Fischer

Bier vinder for "Natportieren" og er den første danske instruktør, der har vundet både en Oscar og en Emmy.

Succesinstruktøren Susanne Bier har natten til mandag vundet en Emmy-statuette for bedste instruktør for miniserien "Natportieren".

Dermed skriver hun historie som den første danske instruktør, der har vundet både en Oscar og en Emmy, efter at hun i 2011 vandt en Oscar-statuette for "Hævnen" i kategorien bedste ikke-engelsksprogede film.

- Jeg er rystet og meget lykkelig. Jeg havde virkelig ikke regnet med det, siger Susanne Bier efter prisoverrækkelsen på en telefon fra Los Angeles.

- Det er helt vanvittigt, så stort det her er. Der er så mange fantastiske shows. Jeg vil sige, at Oscar er lidt mere elegant, og det her er meget bredere.

Susanne Biers pris for "Natportieren" er en såkaldt Primetime Emmy. I modsætning til en Daytime Emmy gives den ældre og mere omtalte Primetime Emmy til programmer, der bliver sendt om aftenen.

- Det føles meget ærefuldt, siger hun.

Ifølge den danske instruktør har der de seneste år været lige så meget prestige forbundet med at lave tv, som der tidligere udelukkende har været med at lave spillefilm.

- Når man sidder her i salen (The Microsoft Theater i Los Angeles, red.), så er der en helt masse fantastiske stjerner, som bare for fem år siden aldrig ville lave tv, men som nu alle sammen er med i tv, siger hun.

Om Biers Emmy-statuette betyder, at hun nu skal til at lave mere tv, ved hun endnu ikke.

- Det har jeg ikke besluttet mig for endnu, siger hun.

"Natportieren" var nomineret til i alt 12 Emmy-statuetter, herunder i kategorier som bedste mandlige hovedrolle, bedste mandlige og kvindelige birolle samt bedste miniserie.

Det er 68. gang, at den prestigefyldte Emmy-pris bliver uddelt.

Kun én anden dansker kan prale af at have vundet både en Oscar og en Emmy. Det er filmproduceren Tivi Magnusson, som vandt en Oscar for kortfilmen "De nye lejere" i 2010, og i 1999 vandt han en Daytime Emmy for filmen "Øen i Fuglegaden".

  • Emmy-nomineret Susanne Bier kan skrive danmarkshistorie
    Susanne Bier vandt natten til mandag dansk tid en Emmy for bedste instruktør for "Natportieren". Prisen blev uddelt i The Microsoft Theater i Los Angeles. Foto: Polfoto/Gregor Fischer
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster