Annonce
Udland

Tusk: EU og USA er ikke enige om Rusland, klima og handel

EU og USA er ikke 100 procent enige om Rusland, klima og handel, siger EU-præsident Donald Tusk efter topmøde med USA's præsident, Donald Trump. Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo

Min fornemmelse er, at vi var enige på mange områder, siger EU-præsident efter topmøde med Donald Trump.

EU og USA er ikke 100 procent enige om Rusland, handel og klima.

Men de er enige på mange andre områder, siger EU-præsident Donald Tusk torsdag efter et topmøde i Bruxelles med USA's præsident, Donald Trump.

- Min fornemmelse er, at vi var enige på mange områder. Først og fremmest om bekæmpelse af terror, siger EU-præsidenten.

- Jeg er sikker på, at jeg ikke behøver at forklare hvorfor, siger Donald Tusk i en kort udtalelse efter topmødet mellem EU og USA.

Donald Trump forlod topmødet med Donald Tusk og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, med smil, håndtryk og klap på skuldrene.

Men den amerikanske præsident kom ikke med nogen udtalelse.

- Det var en time og et kvarters møde, der fandt sted i en venlig og konstruktiv atmosfære, siger en EU-kilde.

Stemningen har ellers tidligere været anstrengt, efter at Donald Trump har kaldt EU for et middel til at nå tyske mål, hyldet Storbritanniens exit og sagt, at flere lande nok vil gå samme vej.

Han har dog siden sagt, at han tror, at "EU er ved at få styr på det".

Tusk siger efter topmødet, at nogle emner - som klima og handel - fortsat er åbne.

EU håber, at Donald Trump vil fastholde USA's støtte til den klimaaftale, der blev indgået i Paris i 2015. Det har Trump ikke afgjort endnu.

Samtidig skubber EU på for at fremme frihandel, mens Trump er særdeles kritisk over for den slags aftaler.

Donald Trump udtrykte ifølge en EU-kilde på mødet frygt for, at den britiske exit fra EU kan føre til tab af arbejdspladser i USA.

EU-Kommissionen skriver på Twitter, at det var "en god, hjertelig og venlig diskussion" med Trump.

- Blev enige om at arbejde på fælles handlingsplan om handel, skriver kommissionen på Twitter.

Trump og Tusk er dog ikke enige om Rusland under præsident Vladimir Putin.

- Jeg er ikke 100 procent sikker på, at vi kan sige i dag - præsidenten og mig selv - at vi har en fælles mening om Rusland, siger Tusk.

- Men når vi snakker konflikten i Ukraine virker det til, at vi er på samme fod, siger han.

EU-præsidentens udtalelser om uenigheden om Rusland kommer samtidig med anklager i USA om, at Rusland blandede sig i det amerikanske præsidentvalg til fordel for Trump.

Donald Tusk siger, at hans hovedbudskab til Donald Trump var, at "det, der giver vores samarbejde og venskab sin dybeste mening, er grundlæggende vestlige værdier".

- Som frihed, menneskerettigheder og respekt for menneskelig værdighed, siger Tusk, der selv er vokset op i det kommunistiske Polen under Den kolde krig.

Den største opgave i dag er ifølge EU-præsidenten at samle hele den frie verden om at sikre disse værdier i stedet for bare at samles om interesser.

- Værdier og principper først. Det er, hvad vi - Europa og Amerika - bør sige, lyder det fra Donald Tusk.

  • Belgium 2016 US Election
    EU og USA er ikke 100 procent enige om Rusland, klima og handel, siger EU-præsident Donald Tusk efter topmøde med USA's præsident, Donald Trump. Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier