Annonce
112

Medie: Stig Tøfting er tiltalt for vold mod ukendt mand

Stig Tøfting er tiltalt for vold og skal i retten i næste uge. Han fortæller til Tipsbladet, hvor han er ansat, at det ikke kommer som noget stort chok for ham, at der nu er rejst en sag. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ved et koncertarrangement blev en ukendt person slået i hovedet af Stig Tøfting, mener anklagemyndigheden.

Den tidligere landsholdsspiller i fodbold Stig Tøfting er blevet tiltalt for vold, skriver Vejle Amts Folkeblad. Tøfting er tiltalt for ved et koncertarrangement i Vejle i august sidste år at have slået en ukendt mand i hovedet med knyttet næve.

Det var ved arrangementet Rock i Byparken, at den påståede voldsepisode fandt sted. Episoden er beskrevet i sagens anklageskrift, som Vejle Amts Folkeblad har fået aktindsigt i.

Mette Kier, som er direktør hos arrangøren Vejle Musikteater, fortalte dengang til Vejle Amts Folkeblad, at sikkerhedsfolkene havde fortalt, at Tøfting slog en mand ved udgangen fra arrangementet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stig Tøfting siger til Vejle Amts Folkeblad, at han ikke har nogen kommentarer i forbindelse med den rejste tiltale.

Han udtaler sig dog til Tipsbladet, hvor han er ansat som kommentator.

- Det kommer jo ikke som noget stort chok for mig, at der nu er rejst en sag. Jeg blev sigtet i slutningen af september og tiltalt i januar, så jeg vidste jo godt, at der blev arbejdet i den retning, siger han til mediet.

Han fortæller videre, at der er mange ting, som han gerne vil sige noget om, men først på den anden side af sagen.

Tipsbladets artikel med Stig Tøfting

Ritzau har henvendt sig til forsvarsadvokat Søren Hammer Westmark, som repræsenterer Tøfting i sagen, for at få oplyst, hvordan Tøfting stiller sig over for anklagemyndighedens påstand. Advokaten er endnu ikke vendt tilbage.

Stig Tøfting arbejder som kommentator hos Viaplay. Han var som fodboldspiller kendt som en hård hund, men også som en arbejdsom midtbanedynamo. Den tidligere landstræner Richard Møller Nielsen gav ham kælenavnet "Plæneklipperen".

Tøfting er tidligere dømt for vold et par gange. Den seneste dom ligger imidlertid mere end 20 år tilbage i tiden.

Det er Retten i Kolding, som skal behandle sagen. Det sker torsdag i næste uge.

Sagen skal behandles af en dommer og to domsmænd, altså to almindelige borgere, der agerer lægdommere. Skyldsspørgsmålet afgøres af stemmeflertallet.

En sag behandles af domsmænd, når anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf, og når den tiltalte nægter sig skyldig.

/ritzau/

Vejle Amts Folkeblads artikel om voldsanklagen:
  • Seks danskere som medvirker i kommende program på Viaplay
    Stig Tøfting er tiltalt for vold og skal i retten i næste uge. Han fortæller til Tipsbladet, hvor han er ansat, at det ikke kommer som noget stort chok for ham, at der nu er rejst en sag. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Frækt jakke-tyveri i Nakskov

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster