Lang ventetid på nødfortovs-skiltning

Flere gange i Farøbroernes snart 30-årige historie er personer blevet slået ihjel på broen. Enten fordi, de var stået ud af en havareret bil, eller fordi den havarerede bil, som de sad i, blev påkørt bagfra. Mange er også i årenes løb kommet til skade ved samme type uheld.

Broerne har ikke noget nødspor, og kører man i stykker på broerne, er anbefalingen, at man forlader sin bil og søger sikkerhed på nødfortovet, som findes på broerne.

Men man kan ikke se nødfortovet, hvis man sidder inde i bilen. Og kun ganske små piktogrammer monteret på broernes sidevægge fortæller, at der findes et nødfortov.

Efter en ulykke i juni, hvor en havareret bil endte på taget efter at være blevet påkørt, spurgte folketidende.dk hos Vejdirektoratet, om det ikke var på tide med en bedre skiltning, som kan vise nødstedte, at der findes et nødfortov.

Vejdirektoratet kan ikke love en bedre skiltning.

Efter flere måneders venten og gentagne opfordringer på svar, siger sagsansvarlig for Farøbroerne hos Vejdirektoratet, Hans-Aage Cordua, at det er en meget besværlig proces, at finde en løsning.

- Driftsafdelingen har kigget på, om man kunne gøre et eller andet. Men det er mundet ud i, at det kræver en mere dybdebearbejdet undersøgelse, hvis man skal komme med en løsning på problematikken om bedre information på broen om nødfortovene.

- Autoværnet, eller barrieren mellem kørebane og nødfortov, er cirka 75 centimeter højt, så vi kan ikke bare sætte et skilt op, som fortæller, at man kan benytte nødfortovet. Det er jo ikke alle, som kan kravle over barrieren.

- Vi pønser på et løsningsforslag på at montere en trappe. Men vi skal både have undersøgt, hvor mange trapper, der er brug for, og hvordan konstruktionen skal være, forklarer Hans-Aage Cordua og fortsætter:

- Man kan ikke bare lave trin ind i det autoværn, som skiller vognbane og nødfortov. Det vil gøre konstruktionen alt for skrøbelig. Meningen er jo, at autoværnet skal kunne afvise en bil ved påkørsel.

- Når vi gør noget, skal vi gøre det rigtigt. Det vil tage lang tid at få lavet nogle analyser af, hvad der er den bedste løsning, slår Hans-Aage Cordua fast og vil ikke give nogen tidshorisont.

Hvis der ringes 112 fra Farøbroerne, er det standardprocedure fra politiets side, at man opfordres til at søge ind på nødfortovet. Men mange ringer måske efter hjælp hos et privat vejhjælpsfirma, hvor det ikke alle steder er en del af proceduren at anbefale at søge sikkerhed på nødfortovene.

Ved Guldborgsundtunnellen er der automatiske bomme, som kan fjernstyres fra politiets vagtcentral. Politiet kan via tv-overvågning følge trafikken på både Farøbroerne og i Guldborgsundtunnellen. Men kun ved tunnelen kan bommene fjernstyres og stoppe trafikken, så snart der observeres et uheld eller en havareret bil, hvis politiet skønner, at der er fare for at forværre situationen.

Det er en mere omstændig opgave på Farøbroerne, hvor det er en gammeldags bom med håndsving.