Systematisk snyd, kalder politikerne det, når supermarkedskæden Superbest ompakker gammelt kød med nye datomærker.
I løbet af de sidste par uger har der været talrige eksempler på snyd fra køledisken hos adskillige supermarkedskæder, og det skriger på handling fra fødevareministeren, der nu vil sætte flere razziabesøg ind i detailhandlen og i alle de kommercielle led, der producerer og sælger mad- og drikkevarer.
Eva Kjer Hansen (V) lægger op til, at Fødevarestyrelsens kontrollanter fremover skal tage på flere uanmeldte besøg i de virksomheder, der er klassificeret som højrisikovirksomheder. Det skriver Børsen FødevareSundhed.
- Jeg har spurgt Fødevarestyrelsen, om der er brug for andre metoder til at komme det her til livs på. Fødevarestyrelsen mener, at vi bruger de rigtige metoder, men at man bør indføre målrettede kontrolkampagner, siger Eva Kjer Hansen.
Men før fødevareministeren kan gøre noget som helst, skal forligskredsen være med på idéen. Både DF og S kalder på endnu skrappere midler.
- Vi skal have et system, der matcher dem, der vil snyde. Hvis ikke butikkerne kan svare på, hvor deres kød forsvinder hen, må vi jo sætte overvågningskameraer op hos slagteren, siger Bjarne Laustsen, der er Socialdemokraternes ordfører for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Dansk Folkeparti er også klar til at stramme op over for detailbutikkerne. Idéen om et kamera ved grovhakkeren er en løsning, men først skal andre metoder afprøves, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde