Alm. Brand-koncernen må efter markante nedskrivninger i Alm. Brand Bank notere et underskud for de første seks måneder på 747 millioner kroner. Alm. Brand har ellers haft et tilfredsstillende afkast på investeringer, faldende omkostninger og overskud på basisforretningen. Men banken må nedskrive for en milliard kroner.
- De betydelige nedskrivninger skyldes, at vores vurdering af markedsudviklingen inden for investerings- og udviklingsejendomme er blevet væsentligt mere negativ. Stigende afkastkrav, faldende lejeindtægter og manglende finansieringsmuligheder presser branchen voldsomt. Vi har fejlvurderet disse områder - derfor afvikler vi dem helt, siger Alm. Brands adm. direktør Søren Boe Mortensen.
En særlig enhed i banken er oprettet for at afvikle de fravalgte engagementer med færrest mulige tab.
- Med de markante nedskrivninger vi har taget har vi fået mere fast grund under fødderne, siger Søren Boe Mortensen.
Henrik Nordam fratræder som adm. direktør i banken og viceadm. direktør i koncernen. Koncernøkonomidirektør Ole Joachim Jensen er ny konstitueret adm. direktør.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde