Mindre brand torsdag ved middagstid. Årsagen er ukendt.
Falck fra Maribo og Lolland-Falster Brandvæsen måtte torsdag ved middagstid rykke ud til en mindre brand ved den kommunale dagplejes fælleshus nær Maribo-Hallerne i Maribo.
Bygningen stod tom på grund af sommerferie, så ingen mennesker kom noget til, og skaderne er ifølge Folketidendes reporter også begrænsede. Det er brændt op ad et hjørne ved bygningen. Branden er slukket nu. Det vides endnu ikke, hvordan den er opstået.
Det var nogle af deltagerne i den atletikskole for børn, som i øjeblikket er i gang på det nærliggende ;aribo Stadion, der opdagede branden og slog alarm.