Elever på erhvervsskoler spilder hver fjerde time

En fjerdedel af den tid, som landets erhvervsskoleelever bruger på skolebænken og i værkstedet, munder aldrig ud i et svendebrev. Den bruges af elever, som ender med at droppe ud eller starter på en ny uddannelse. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, der offentliggøres i Ugebrevet A4.

Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE står for analysen.
- Det her viser sort på hvidt, at rigtig mange af ressourcerne på landets erhvervsskoler måske ryger lige ud ad vinduet, fordi de går til nogle elever, som alligevel ikke gennemfører uddannelsen, siger hun.

Men Christian Helms Jørgensen, der er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet, mener ikke, at der udelukkende er tale om spild, når eleverne falder fra i stor stil.
- Jeg mener ikke, at man bare kan kalde det spildt, fordi eleverne dropper ud. En stor del af de elever, som efter sigende falder fra, afbryder bare et forløb og starter på noget andet. Men de er undervejs blevet mere afklarede, og de har fået et bedre grundlag for at træffe et valg af uddannelse, vurderer han.

Mie Dalskov Pihl er enig i, at selv afbrudte forløb kan give de unge mennesker flere kompetencer, men understreger samtidig, at elevernes mange sporskift både er dyre for samfundet, og at de også kan have en social slagside for de frafaldne elever.
- Det her siger jo ikke, at den tid, som frafaldne elever har brugt på uddannelsen, ikke er givet godt ud for eleverne selv. De kan jo godt få noget ud af det. Men uddannelsesmæssigt må man sige, at det er meget dyrt, og det kan heller ikke være særligt rart for et ungt menneske at skulle starte forfra om og om igen, mener hun.

Ifølge Mie Dalskov Pihls beregninger koster det årligt samfundet to milliarder kroner, at unge skifter spor på deres ungdomsuddannelser eller dropper helt ud.

Ifølge Christian Helms Jørgensen er det yderst vanskeligt for de unge at gennemskue indholdet og udbyttet af de enkelte forløb.
- Mange unge opfatter valget af uddannelse og implicit senere erhverv som noget, der er svært og uoverskueligt, fordi de simpelthen ikke kender til de arbejdsområder, som uddannelserne peger hen imod, siger lektoren.

Han peger på, at den nuværende struktur i erhvervsuddannelserne kræver, at de unge skal vælge mellem mere end 100 forskellige linjer.

Ved at se på elevernes sammenlagte tidsforbrug på erhvervsuddannelserne i 2007 har AE undersøgt, hvor meget tid der bruges af elever, som i sidste ende dropper ud. Mere end en fjerdedel af tiden bliver brugt af elever, der før eller siden falder fra. Tilsvarende bruges knap en tiendedel af tiden på landets gymnasier af elever, der aldrig får en studenterhue på hovedet.

Tallene fra AE's analyse dækker både over elever, der falder fra og aldrig starter igen, og elever, der blot skifter fra én uddannelse til en anden. Mie Dalskov Pihl lægger vægt på, at det er vigtigt at medregne de elever, der bare skifter spor, fordi det fortæller noget om det ressourcetab, som omvalgene er skyld i.

- Vi synes, det er vigtigt at tælle dem, der vælger om, med, fordi det siger noget om, hvor meget tid der går tabt. Det vidner om, at der bruges nogle ærgerlige ressourcer, siger hun.

Mie Dalskov Pihl understreger samtidig, at det ikke kun handler om kroner og øre.
- Det handler også om unge mennesker, der møder nederlag. Man kan jo spørge sig selv, hvor mange nederlag man kan tåle at rende ind i som ungt menneske. Jeg tror, at jo flere frafald du har haft, des mindre mod har du på at starte på noget nyt. siger hun.

Det er børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) enig i.
- Hver gang man dropper ud eller vælger anderledes, fordi man ikke magter det, så mister man bare endnu mere troen på, at man kan, siger ministeren.

Netop på skolernes grundforløb er elevernes tabte tidsforbrug størst. Faktisk når mange unge knapt nok at starte på deres nye uddannelse, før de hopper fra igen.

Analysen viser, at op imod to tredjedele af elevernes samlede tid på grundforløbene og mellem grund- og hovedforløb bruges af elever, der ender med at droppe ud.

Det høje frafald på skolernes grundforløb skyldes ifølge formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation Morten Ryom, at det er her, eleverne første gang stifter rigtigt bekendtskab med deres fag.
- Det er jo det første sted, hvor folk kommer ud og prøver faget. Det er her, man finder ud af, at det ikke var det, man ville som fag, og så finder man måske noget andet, siger elevformanden.

På de enkelte uddannelsesretningers grundforløb er det især på linjerne inden for servicefagene, at elevernes tidsforbrug ender med at gå tabt. Her bruges tre fjerdedele af tiden af elever, der dropper ud undervejs.

Tiden udnyttes bedst på skolernes bygge- og anlægslinjer, hvor lidt under halvdelen af tiden bruges af elever, der rent faktisk gennemfører uddannelsen.