Det kniber for regionerne at leve op til udredningsgarantien på 30 dage, som blev indført 1. september sidste år.
Ifølge tal, som Morgenavisen Jyllands-Posten har indsamlet, er det op mod hver tredje patient, der fortsat ikke har fået en diagnose efter en måned.
Det er stærkt utilfredsstillende, siger Morten Freil, der er direktør for Danske Patienter.
- Vi synes måske, at det er gået i stå. Vi havde en forventning om, at regionerne indenfor en overskuelig tid ville have fået fjernet puklen, men nogle steder ser det ud som om, at man bare har skubbet den foran sig.
- Regionerne har ellers haft god tid til at forberede sig og opbygge den nødvendige kapacitet og undersøge mulighederne for samarbejde med andre regioner og privathospitaler, siger han.
Morten Freil kender eksempler på regioner, der i mange tilfælde strikker et diagnosticeringsforløb sammen, der som udgangspunkt er længere end 30 dage.
Patienterne bliver så gjort opmærksom på, at de har mulighed for at søge hen på privathospitaler eller andre sygehuse, men det er den forkerte vej at gå, mener direktøren.
- Det burde være sådan, at regionerne bruger alle forhåndenværende midler på at nå under de 30 dage, men samtidig giver patienterne mulighed for at vælge det nærmeste sygehus, hvis de kan leve med en længere udredningstid, siger Morten Freil.
Han mener, at udredningsgarantien ikke behøver være nogen klods om benet på regionerne, selv om det kan synes sådan, når man bliver presset til at kunne stille diagnoser indenfor kortere tid.
- Regionerne skal ikke opfatte udredningsgarantien som en byrde. Det er et styringsredskab, som de bør prioritere, og som kan være en gevinst for både regionerne selv, men også for patienterne og samfundsøkonomien i det hele taget.
- Jo før, at folk bliver udredt, jo før kan de komme i behandling, og jo før kan de komme i gang og eventuelt i arbejde igen, siger han.
Morten Freil forventer, at udredningsgarantien kommer på dagsordenen, når regeringen og regionen skal snakke sammen næste gang.
/ritzau/