Annonce
Dølle

- VI ER I GANG MED EN INTENS BRAINSTORM

Døllefjelde-Musse Markeds formand Per Hansen. Arkivfoto: Claus Hansen
Hvad skal der ske med Døllefjelde-Musse Marked i fremtiden, hvis store bededag afskaffes? Det spørgsmål er den nye markedsbestyrelse gået i gang med at søge efter svar på.

Som det nok efterhånden er gået op for de fleste, kan regeringens planer om at afskaffe store bededag få store konsekvenser for Døllefjelde-Musse Markedet, der som bekendt traditionelt ligger i netop den weekend.

Selv om man i markedsbestyrelsen stadig håber, at regeringen dropper sine planer, er man også så småt begyndt at forberede sig på en ny virkelighed med virkning fra næste år, fortæller markedsformand Per Hansen.

- Vi er gået i gang med en mere intens brainstorming af muligheder og konsekvenser. Det er jo en afvejning af, hvilken risiko der vil være ved at flytte til forskellige andre weekender, og vi vil jo også prøve at tage hensyn til de andre lokale arrangementer, som ligger i andre weekender.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men vi kaster ikke håndklædet i ringen. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at opretholde markedet fremadrettet, fastslår han.

Uenig med ministers definition af "god tid"

Per Hansen har noteret sig de svar, som landdistriktsminister Louise Schack Elholm (V) onsdag kom med i Folketingets spørgetid omkring markedets fremtidsmuligheder, men han mener ikke, at ministeren helt har forstået, hvilke konsekvenser det vil få, hvis markedet skal flyttes til et andet tidspunkt på året.

- Hun siger, at vi har god tid til at finde en løsning, fordi det først er fra næste år, men hendes definition af "god tid" er ikke den samme som min. Vi opererer oftest med treårige aftaler med vores leverandører, og hvis vi flytter markedet til et andet tidspunkt, kan vi risikere at blive mødt af erstatningskrav til store beløb, fordi vores kontrakter gælder for storebededagsferien, forklarer han.

Louise Schack Elholm udtrykte under debatten i Folketinget håb om, at der kan findes en løsning lokalt.

- Det er også rigtig fint, men alt, hvad vi har liggende, er tilpasset efter, at markedet afvikles omkring store bededag. Det gælder blandt andet markedsføring og skiltning. Der er en masse praktiske ting, som også skal laves om, hvis vi skal flytte markedet, siger Per Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bekymringsbrev

Han fortæller, at Dølle-markedet via den landsdækkende markedsforening, man er med i, har sendt et bekymringsbrev til kulturministeren for at gøre opmærksom på de udfordringer, det vil give for en række markeder, hvis store bededag afskaffes.

- Det er en lille uges tid siden, vi sendte det. Vi har ikke fået noget svar endnu, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udskiftning i bestyrelsen

Dølle-markedet holdt i øvrigt generalforsamling onsdag aften. I den forbindelse blev der skiftet lidt ud i bestyrelsen.

Mike Rasmussen og Thomas Scharling trådte ud, og ind er kommet Søren Hansen, hvis stemme nogle sikkert kender fra Radio SydhavsØerne. Ifølge Per Hansen skal Søren Hansen blandt andet varetage markedsføringen af markedet.

Dermed er der fem bestyrelsesmedlemmer, og det antal fortsætter man med, indtil der eventuelt dukker et potentielt sjette medlem op, fortæller formanden.

  • Døllefjelde-Musse Markeds formand Per Hansen. Arkivfoto: Claus Hansen
Annonce
Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing