Bo-Hus afviser beskyldninger om Sundskolen: Vi var kommet igennem det

- Det lyder da interessant!

Sådan lyder reaktionen fra Bo-Hus' daværende direktør, Bo Jørgensen, da Folketidende fortæller ham om den analyse, kommunen har fået lavet af økonomien bag byggeriet af Sundskolen. Arkitektfirmaet H+ konkluderer, at det var usandsynligt, "at et komplekst og svanemærket prestigebyggeri som Ny Sundskole ville kunne gennemføres for 143 millioner kroner i 2020-2022". Og kommunen fastslår på baggrund af analysen, at Bo-Hus "fejlkalkulerede" opgaven med 67 millioner.

Men Bo Jørgensen påpeger, at opgaven blev udbudt i omvendt licitation - prisen på de 143 millioner var altså fastsat af kommunen.

- Opgave skal løses inden for en økonomi, der er udstukket på forhånd. Det er det, vi kalder en omvendt licitation.

Ja, kommunen siger, at den har så mange penge og spørger, hvad kan den få for det?

- Ja. Men det er ikke det eneste, kommunen siger. Den siger også, at den skal have så og så mange kvadratmeter. Så selve rammebeløbet, der er sat af til det, skal vi overholde. Hvis ikke vi kommer med den pris, og de kvadratmeter, så er vores bud jo ikke konditionsmæssigt.

Bo-Hus valgte dog selv at byde ind med et byggeri, der var svanemærket.

- Det er, fordi vi har lavet en lille opgave, der er svanemærket, og så bliver vi enige om, for at give det et ekstra plus, at så tilbyder vi også svanemærkningen. Og den koster et eller andet, men det er jo dokumentation, det vil sige, det er administrativt arbejde, siger han og afviser, at det i sig selv er specielt dyrt.

Ikke for lav pris

Bo Jørgensen tilføjer, at der også var tre andre firmaer, der bød på at bygge skolen for de 143 millioner kroner, og han afviser, at Bo-Hus' bud var urealistisk - hvis altså kommunen havde accepteret at betale for de prisstigninger, der kom på materialerne.

- Hvis vi havde fået de prisstigninger, som man er berettiget til ... Vi var ikke kommet til at tjene voldsomt meget på den skole, men vi var kommet igennem det. Det var jo et familiefirma, så vi skal jo ikke have et kæmpe dækningsbidrag, og vi kunne godt med de opgaver, vi havde parallelt med den her, have holdt til at lave en sag, vi ikke tjente på. Og vi havde ikke tjent 10 procent, men vi havde haft en fortjeneste på den, siger han og tilføjer, at det var kommunens krav om dagbøder på samlet 43 millioner kroner, der for alvor væltede læsset.

- Det er der jo ikke noget odiøst i. Det er helt almindeligt, at man stopper på grund af, der er en dagbod på 43 millioner. Det kan vi jo ikke se os igennem. Hvis jeg husker rigtigt, havde byggefirmaet på daværende tidspunkt en egenkapital på 15-18 millioner, bemærker han.

En række tilvalg

Bo Jørgensen tilføjer, at der også er to ting, man skal huske på, når man vurderer prisen på 143 millioner kroner som urealistisk. For det første prisstigningerne på materialer - det fordyrede projektet med anslået 20-25 millioner kroner, skønner han. Og for det andet kom kommunen undervejs i processen med en række tilvalg. Det handlede blandt andet om skolens ventilation og køling, og at byggeriet skulle være 30 centimeter højere.

- Jeg vil gætte på, med de tilvalg og med de prisstigninger, så er det ikke helt forkert at sige, der kommer 50 millioner kroner på. Så er vi på 190 millioner. Så hvis ikke der havde været prisstigninger i den grad, der var under Ukraine-krigen og corona, så kan jeg ikke se, at den pris var for lav. Altså det var da også et ambitiøst projekt, så det var ikke sådan, at jeg skulle gå på pension, efter vi havde bygget skolen. Men nej, jeg synes ikke, den pris var for lav.

Leder efter undskyldning

Bo Jørgensen tilføjer, at han er overrasket over, at kommunen nu har bedt om en vurdering af, om prisen var realistisk.

- Kommunen har jo selv vurderet med deres rådgivere dengang, at den pris for de der 9600 kvadratmeter kan holde. Det er der vel nogen, der har vurderet på, siger han og gentager, at der altså var fire firmaer, der bød på opgaven til den pris.

Hvorfor tror du, at kommunen går ind og får lavet sådan en beregning?

- Hvis du nu er kommet til at tage nogle dumme beslutninger, så leder man efter nogle undskyldninger. Fordi hvad er det, man siger? Altså mener man, at jeg var gået i konkurs, uanset dagbøder eller ej? spørger han og tilføjer, at han ikke skal gøre sig klog på kommunens strategi.

Men Bo Jørgensen kan ikke lade være med at se det absurde i, at kommunen ville give dagbøder på grund af en forsinkelse, når resultatet i dag er, at skolen bliver flere år forsinket.

- Så giver den bøde jo ingen mening.

Nu kommer regningen for Sundskole-skandalen: Færdiggørelse vil koste et kæmpe millionbeløb