Niels Ihlemann er nabo til Anlægget i Stubbekøbing, hvor Kun For Forrykte Festival fandt sted fredag og lørdag.
Han var ikke selv til festivalen, men har kun ros tilovers for oprydningen på festivalpladsen.
- I dag kan man slet ikke se, at der har været noget, siger Niels Ihlemann.
1.500 publikummer deltog i den to dage lange festival.
- Der er ikke et cigaretskod eller et græsstrå, der er forkert, siger Niels Ihlemann.
Frivillige og publikum
- Det skyldes dels de frivillige og publikum, der er et modent publikum, der rydder op efter sig selv, forklarer festival-leder Frederik Schnoor.
Festivalens oprydningshold er særdeles effektivt, fortæller han.
- Langt de fleste er lokale frivillige, som tropper op søndag, siger Frederik Schnoor.