Efter flere års venten: Nu sker der noget med havnefronten

Siden helhedsplanen for den nye havnefront i Nykøbing første gang blev vedtaget af det forrige byråd, er der gået fem år og meget - rigtig meget - papirarbejde. Det har til tider været svært for borgerne at fornemme, at et stort arbejde overhovedet er i gang.

Men nu sker der noget, melder programleder Anders V. Møller.

Lokalplanen for den sydlige del af Nykøbing F. Havn med blandt andet slagtehusgrund, Markedshal, cykel- og gangbro mellem Nykøbing og Sundby og havnebad kommer i offentlig høring lige før eller lige efter sommerferien.

Artiklen fortsætter under billedet...

I juni flytter DK Beton ud af lokalerne på havnen og gør plads til et grønt areal kombineret med mulighed for at lave graffitiudstilling på flere af de eksisterende betonmure. I slutningen af 2024 kommer Bastebrohuset, der skal rumme Bibliotek & Borgerservice, Musikskole, Museum Lolland-Falster og kulturskole, i udbud.

Og næste sommer vil området omkring Markedshallen kunne tages i brug, der vil være havnebad og formentlig også en langt større wakeboard-bane i vandet, ligesom vinskibet Marittima kan flyttes ned til den ønskede placering i det samme område.

Men selvom der vil ske en del forandringer i de kommende år, så er der i helhedsplanen et stort fokus på genanvendelse.

Et forhold, som også blev nævnt i en byrådsdebat i marts, da Danmarksdemokraterne foreslog at overdrage den sydlige del af havnen til Kulturbase Sydhavnen i et forsøg på at bevare Slagtehus-bygningerne. Forslaget blev afvist blankt af flertallet, men det fik alligevel flere politikere, herunder SF's Annemette S. Johnsen, til at understrege ønsket om bevarelse af kulturarv som en væsentlig del af helhedsplanen.

- Og det er et forhold, vi arbejder rigtig meget med, forklarer Anders V. Møller.

- I udgangspunktet er det næsten det hele, der får lov at blive stående. Undtaget Slagtehusbygningerne. Fem ud af seks af de bevaringsværdige bygninger på den 1,4 kilometer lange strækning vil blive bevaret (her skal det tilføjes, at Slagtehusbygningerne består af tre særskilte bygninger, der hver især er kategoriseret som bevaringsværdige i to forskellige kategorier, red.). Det samme gælder flere af de øvrige nuværende bygninger. Når noget fjernes, vurderer vi, hvor det kan bruges på en anden måde - og få et nyt liv. For eksempel kroge, en gavl eller en af de mere velbevarede mure fra Slagtehuset vil sagtens kunne få nyt liv integreret i en anden bygning.

Artiklen fortsætter under billedet...

På samme måde vil de gamle jernbanespor blive brugt som skillelinjer mellem gangstier, tilføjer han.

I takt med at udviklingen på havnen vil gå hurtigere, vil informationerne til borgerne også blive hyppigere. Målet er, at man på Guldborgsund Kommunes hjemmeside skal kunne finde nye oplysninger hver 14. dag.

I forbindelse med projektet er spørgsmålet om den reelle borgerinddragelse også blevet stillet af flere borgere - og af enkelte politikere. Blandt andet af Enhedslistens Bente Lerche-Thomsen under byrådsmødet i marts.

- Gør vi det, vi siger, at vi gør. Eller er det noget, vi bilder os ind? Vi har længe ønsket os borgerinddragelse, og borgerne bruger tid og energi på at deltage i borgermøder og høringer. På den måde gør vi det måske. Men det er ikke helt gjort med det, for hvad bruger vi egentlig deres input til?

For Anders V. Møller er pladsen mellem Markedshallen og havnebassinet, som åbner i sommeren 2025, et af de tydeligste beviser på, at borgere inddrages og reelt har besluttet indretningen af området.

- I den proces har vi rakt ud til alle og givet plads til diskussion. Jeg mener ikke, at det har været pseudo-inddragelse af borgere. Og målet er, at det er borgere, der driver det både det område og Markedshallen. Ikke kommunen.