TORKILSTRUP: Forårsblomsterne strækker sig kækt op imod himlen omkring mindestenen på Torkilstrup Præstegård. Vinduerne i B.S Ingemanns fødehjem står åbne og en maler er i gang med hvide lag af linoliemaling. Præstegården har stået tom siden november, hvor Nina Morthorst flyttede ud.
Graver Kenneth Gliese Petersen har sin daglige arbejdsgang i de tomme lokaler, haven og parken på stedet, der blev bygget i 1761.
- Ikke mindst efter vi fik håndværkere på, får vi mange nysgerrige henvendelser fra folk, som gerne vil vide, hvad der sker, og om de må komme ind og se. Hvis jeg skal sige ja til alle kan jeg ikke lave andet, så det har jeg været nødt til at afvise. Men vi går med tanker om en rundvisning til sommer, hvor man får lov til at komme indenfor, før en ny præst rykker ind, siger han.
Ikke så ligetil
Og der er nok at fortælle fra de historiske lokaler, nok at se. Graveren udpeger dét sted på gulvet, hvor præsten under Anden Verdenskrig gemte modstandsfolk. Han udpeger en dør, som man mener stammer fra slottet i Nykøbing Falster.
Vægge, lofter og paneler omkring døre får et nyt lag maling. De er karakteristiske med meget dybe udskæringer. Det er 16 år siden, det sidst blev gjort.
- Det er jo ikke noget, man bare gør. Fordi bygningen er fredet, skal man bruge den rigtige type maling. Vi må ikke bare slibe gulvene eller skifte dem ud. Det er næsten helt skørt at tænke på alt det, der er originalt. Jeg har i hvert fald fået et andet forhold til det ved at gå her, siger Kenneth Gliese Petersen.
Lang levetid opvejer udgifter
Når han taler med udeforstående, overraskes de ofte over de ressourcer, man bruger på at istandsætte præstegården.
Torkilstrup Præstegård på B.S Ingemanns tid
- Den blandede Lyd af Husfolkenes Træsko i Gaarden, af Hundenes Smaabjæffen, af Hestenes muntre Vrinsken, naar de redes til Vands, af det talrige Fjærkræs Klukken, Skræppen og Sladdren, af Duernes Kurren paa Taget og af Pleilernes Taktslag paa Logulvet fremkaldte den særegne Stemning af Tryghed og Fred, som kun Landsbybørn kjende. Saasnart Kakkelovnen i den friske Vintermorgen buldrede i Dagligstuen og Ruderne begyndte at optøes eller man havde aandet sig et lille Kighul gjennem Isblomsterne til Daglyset og det vaagnede Liv i Gaarden, samledes Familien om den syngende Themaskine, og snart vare baade Smaa og Store i Virksomhed, de Mindste mest med Leg og mere ude end inde.
- Det lyder måske af meget, når vi for eksempel skal bruge 300.000 kroner på stråtaget, men når man ser for eksempel det forbrug i forhold til den lange levetid på bygningen giver det god mening. Plus, det er bygget af materialer, som man slet ikke kan få i dag, for eksempel vinduer af kernetræ. Det er skidesjovt at være en del af og man går hen og bliver helt nørdet. På en måde uddannet i materialer.
Haven føres tilbage
Det er blevet et privilegie at arbejde i historiens vingesus. Og måske er der også gået lidt sport i det. I graverhuset hænger i hvert fald en gammel tegning af haven, som den originalt var tænkt. I videst muligt omfang er arbejdet med at føre den tilbage også i gang.
- Vi vil gerne føre flere af bedene tilbage til det, som var og genetablere kærlighedsstien. Der er jo allerede et rend af den anden verden her på grund af præstegårdens historie med både H.C Andersen, Ingemann og Grundtvig. De sidste fem år er haven åbnet mere op også for at imødekomme alle turisterne her.
Graveren tager gerne imod og inviterer måske snart indenfor. Han opfordrer til at man følger med på hjemmesiden og de sociale medier.
Renoveringen af de 360 kvadratmeter bolig varer ifølge planen fra januar til 1. juni 2024. Derefter vil en ny præst, der delvist skal fungere som sognepræst og delvist som studenterpræst kunne rykke ind.