Annonce
Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Lægemidlet Enhertu, der bruges til behandling af flere brystkræfttyper, bliver nu anbefalet til brystkræftpatienter med brystkræfttypen HER2-low. (Arkiv). Foto: AstraZeneca/Reuters
Lægemiddel kan ifølge Kræftens Bekæmpelse forlænge HER2-lav-brystkræftpatienters liv med omkring et halvt år.

Medicinrådet har onsdag besluttet at anbefale lægemidlet Enhertu (T-DXd) til brystkræftpatienter med den uhelbredelige brystkræfttype HER2-lav.

Rådet vurderer, at medicinen kan "forlænge tiden til forværring af sygdommen og patienternes levetid".

I en pressemeddelelse skriver Medicinrådet, at anbefalingen kommer som følge af, at lægemiddelselskabet, der producerer medicinen, har sat prisen ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Beslutningen om, hvorvidt rådet skulle anbefale medicinen har været udskudt, netop fordi prisen ifølge Medicinrådet var for høj, da der er usikkerhed om, hvor stor effekt medicinen har på patienter med HER2-lav-brystkræft.

Desuden er bivirkningerne sværere end ved den behandling, der er blevet givet hidtil.

Birgitte Klindt Poulsen, næstforperson for Medicinrådet, er glad for, at der er blevet indgået en ny aftale om en lavere pris, som afspejler usikkerheden i behandlingens virkning.

- Selv om vi har fået en bedre prisaftale, er Enhertu stadig en meget dyr behandling, og der er fortsat usikkerhed om effekten.

- Derfor er det vigtigt at få fulgt op, så vi får bedre viden om brugen, effekten og bivirkningerne af Enhertu i dansk klinisk praksis, siger hun i pressemeddelelsen.

I marts skrev Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse, at den håbede på, at lægemidlet ville blive anbefalet, fordi studier viser, at patienters liv kan blive forlænget med omkring et halvt år.

Medicinen er allerede anbefalet til brystkræfttypen HER2-positiv. Både i Sverige og Norge har landenes medicinråd tidligere anbefalet medicinen til behandling af HER2-lav-brystkræft.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse har den manglende anbefaling betydet, at kvinder har købt sig til behandling på et privathospital eller i Sverige. Behandlingen koster i omegnen af en million kroner.

Medicinrådet har tidligere vurderet, at omkring 130 personer årligt vil være kandidater til at komme i behandling med lægemidlet.

Aftalen om den lavere pris for Enhertu indeholder en trappetrins-rabat, hvilket vil sige, at prisen trinvis falder alt efter, hvor stort forbruget er.

/ritzau/

  • AstraZeneca''s cancer medicine Enhertu, a drug developed jointly with Japan''s Daiichi Sankyo
    Lægemidlet Enhertu, der bruges til behandling af flere brystkræfttyper, bliver nu anbefalet til brystkræftpatienter med brystkræfttypen HER2-low. (Arkiv). Foto: AstraZeneca/Reuters
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Falster

Lokal grevinde er død

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte