Annonce
Lokal nyt

Borgmester om E55: Jeg så gerne en hurtig løsning på det

Trafikbelastningen på E55 er tæt på det maksimale. Men der er ikke enighed i økonomiudvalget om, hvordan det løses på kort sigt. Foto: Claus Hansen
Der er ikke fuld opbakning i økonomiudvalget til at løse udfordringerne på E55 med den dyre 2+2-vej. I stedet vil man lave et midlertidigt 0+ alternativ.

FALSTER: Selvom der i Folketingets trafikforlig stadig er penge uden projekter tilknyttet, er der ikke en fuldtonet opbakning i økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune til lige nu at kæmpe for at få etableret en 2+2 strækning på E55. Et projekt, der er vurderet til at koste 499 millioner kroner.

I stedet vil man vente, til når Folketinget om 10-12 år laver et nyt og stort trafikforlig, og så arbejde løs på at få skabt en omfartsvej mellem Nykøbing og Sydmotorvejen. Det mener Guldborgsunds borgmester Simon Hansen (S), der er formand for udvalget.

E55-vejstrækningen mellem Nykøbing og Sydmotorvejen er 9,4 kilometer lang, og den trafikale belastning på strækningen er over de sidste par år øget betragteligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Debatten om E55 fortsætter. Foto: Claus Hansen

I 2020 udarbejdede Vejdirektoratet en VVM-undersøgelse af strækningen, og her oplyses det,  at der kører mellem 12.400 og 19.900 køretøjer per døgn. Det er tæt på vejens kapacitetsgrænse.

Vejen er en udfordring for os i forhold til vores udviklingsmuligheder. Både trafiksikkerhedsmæssigt, som er den vigtigste del, og i forhold til fremkommeligheden og udviklingsmuligheder. Det er en flaskehals.

Simon Hansen (S), borgmester, Guldborgsund Kommune

Imens er trafikbelastningen stigende og præget af meget pendlertrafik, trafik til og fra færgerne i Gedser, gæster til og fra sommerhusområdet i Marielyst og erhvervstrafik med langsomkørende lastbiler og hurtigkørende udrykningskøretøjer til og fra sygehuset i Nykøbing Falster.

Der er derudover sket flere alvorlige ulykker. Heriblandt dødsulykker.

- Vejen er en udfordring for os i forhold til vores udviklingsmuligheder. Både trafiksikkerhedsmæssigt, som er den vigtigste del, og i forhold til fremkommeligheden og udviklingsmuligheder. Det er en flaskehals. Jeg så gerne en hurtig løsning på det, men skal vi som kommune lave interessevaretagelse på det, skal vi være stort set enige i byrådet. Der har stemningen været, at vi skal acceptere den løsning, der er lavet, og så håndterer vi interessevaretagelse, når der skal laves en stor omfartsvej på et tidspunkt, siger Simon Hansen.

Tre kryds ombygges

I den nuværende trafikaftale er det besluttet, at strækningen skal opgraderes med en 0+ løsning. En løsning, der er estimeret til 48 millioner kroner.

E55 er en problematisk strækning med tung og massiv trafik, mange vejkryds, trafikstøj ved husene og en til tider høj fart hos bilisterne. Foto: Claus Hansen

Her skal tre kryds på strækningen ombygges, hvilket især vil komme lokale til gavn. Blandt andet indbefatter det at lave en rundkørsel ved krydset mellem Gaabensevej og Skovalléen.

Vejen udbygges dog ikke med flere spor, og dermed kan hastigheden ikke sættes op.

Antallet af støjbelastede boliger bliver heller ikke lige så lavt. Med 0+ alternativet lander det på 215 boliger, imens 2+2 løsningen ville give 120 støjbelastede boliger.

Til gengæld bliver der i denne omgang ikke behov for at ekspropriere ejendomme, hvor der med den store løsning skulle fjernes 15-20 ejendomme.

Opgraderingen med 0+ alternativet er planlagt i perioden 2022-2024.

  • 12NYK_E55 i anledningen af Venstres trafikudspil
    Trafikbelastningen på E55 er tæt på det maksimale. Men der er ikke enighed i økonomiudvalget om, hvordan det løses på kort sigt. Foto: Claus Hansen
  • 12NYK_E55 i anledningen af Venstres trafikudspil
    Debatten om E55 fortsætter. Foto: Claus Hansen
  • 12NYK_E55 i anledningen af Venstres trafikudspil
    E55 er en problematisk strækning med tung og massiv trafik, mange vejkryds, trafikstøj ved husene og en til tider høj fart hos bilisterne. Foto: Claus Hansen
Annonce
Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Annonce
Annonce
Sport

René i tårer efter OL-kvalifikation

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

Turpal taber semifinale: Nu er det sidste chance

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Mirakuløst comeback: René klar til sit fjerde OL

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Annonce
Annonce
Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen