Annonce
Lolland

Borgmester punkterer drømmen: - Det er ikke seriøst nok

Askøfærgen
Tilkendegivelse fra Askø ikke seriøs nok, mener Holger Schou Rasmussen.

ASKØ: Senest 30. marts skulle personkredsen på Askø, der gerne vil overtage Askøfærgen og sejladsen til og fra Askø, tilkendegive overfor Lolland Kommune, om de fortsat er interesserede i det.

- Vi er stadig klar til at overtage Askøfærgen og driften af færgeruten til og fra Askø. Det har vi tilkendegivet overfor Lolland Kommune, men vi mangler fortsat svar fra Lolland Kommune på rigtig mange spørgsmål.

Det oplyser Per Skov Madsen fra Askø til Folketidende. Han har sammen med tre andre nedsat en lille færgegruppe, der har sat sig for, at der fortsat skal sejles på ruten mellem Bandholm og Askø - og ikke fra Kragenæs, som en kommunal færge skulle fra nytår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Får ikke respit igen

Men der er ikke basis for at give færgegruppen fra Askø respit igen. Det mener Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen, og henviser til det svar, som gruppen har givet kommunen.

- Jeg havde troet, at de havde hyret en rådgiver, der har en smule indsigt i færgefart, at de havde haft fat i Sammenslutningen af Danske Småøers fælles Færgesekretariat, der har forstand på driften af færger, og at de måske havde snakket med andre, private smårederier, så de kunne finde ud af, hvordan de skal sejle færgen, begrunder borgmesteren.

- Da vi mødtes første gang for tre måneder siden om den eventuelle, private overtagelse af sejladsen til Askø, anbefalede jeg gruppen at henvende sig til Business Lolland-Falster, der ved noget om tal, at tale med Færgesekretariatet samt at entrere med en rådgiver, som kan tale med kommunen.

- De må som minimum se at få hyret en rådgiver, hvis de vil det her seriøst, siger Holger Schou Rasmussen.

- Men nu tænker jeg, at der ikke er basis for at gå videre med processen. For at kunne tilbyde gruppen at overtage Askøfærgen og få andel i statens paragraf 20-tilskud og Blå landevej-tilskud med mere, skal overfarten i offentligt udbud, hvor andre også får mulighed for at byde. Det vil koste kommunen et par millioner, og hvad så hvis overtagelsen ikke bliver til noget?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Proces forsinket

- Desuden er vi nu i forvejen forsinket i vores proces omkring fremtidens færgefart og vil ikke kunne nå de besparelser, vi har besluttet, så de får virkning fra starten af 2025. Så vi kører videre med vores vedtagne plan for fremtidens færgefart, som de så fik sat på tre måneders hold, siger borgmester Holger Schou Rasmussen.

Borgmesteren tilføjer, at færgegruppen kunne have opstillet et driftsbudget, hvor færgen eksempelvis koster 0 kroner - og det kunne man så korrigere for senere. De kunne finde ud af, hvad det koster at leje færgelejerne i den private Bandholm Havn og på Askø, og hvor mange ture de vil sejle og skønne ud fra tidligere regnskaber, hvad der skal bruges på vedligeholdelse.

- Så kunne de regne baglæns og se, hvilket beløb de ville mangle. Lolland Kommune får cirka 19 millioner kroner i tilskud til alle tre ø-færger og ældreplejen på øerne, og hvis de så skal bruge 20 millioner kroner, kan de se, at regnestykket ikke holder.

- Vi kan ikke sådan lige svare på, hvilket statstilskud de i givet fald vil få, og det svar de har afleveret, er altså ikke seriøst nok, lyder det fra Holger Schou Rasmussen.

Kommunens beslutning giver Per Skov Madsen ikke meget for. Læs mere om det her

  • 31 LOL Mar Askø færge
    Askøfærgen
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Annonce
Annonce
Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt