Annonce
Femern

FEMERN VIDENS- OG LÆRINGSCENTER INDVIET

Michael Svane, formand for advisory boardet bag det nye Videns- og læringscenter; Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU; erhvervsminister Simon Kollerup; Emilie Juel-Helwig, bæredygtighedsdirektør hos Femern A/S og Mads Váczy Kragh, direktør for Erhvervshus Sjælland indviede det nye Femern Videns- og læringscenter. Foto: Jan Knudsen
Erhvervsminister Simon Kollerup kunne i går klippe den røde snor til Femern Videns- og læringscenter i Rødbyhavn.

RØDBYHAVN: Virksomheder, politikere, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner med mere var torsdag samlet på Gamle Badevej i Rødbyhavn, hvor Femern Videns- og læringscenter blev indviet med snoreklip af erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Ambitionerne bag det nye center er, at Danmark skal opnå en styrkeposition på grønne og bæredygtige mega-infrastrukturprojekter. Læringscenteret skal derfor kunne fastholde og udnytte den viden, der skabes i forbindelse med byggeriet af Femern-forbindelsen.

Femern Bælt-forbindelse bliver et massivt og et varigt aftryk for vores land, og så bliver det en kæmpestor læringsproces

Erhvervsminister Simon Kollerup (S)

I det nye center samles erfaringerne fra Femern-projektet og gøres tilgængelige for en bredere kreds af danske virksomheder, uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremmeaktører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Massivt og varigt aftryk

Det er i første omgang DTU, RUC og Zealand samt Odense Robotics, We Build Denmark, Erhvervshus Sjælland og Femern Belt Development, der står bag det nye center.

- Femern Bælt-forbindelsen bliver et massivt og et varigt aftryk for vores land, og så bliver det en kæmpestor læringsproces. Præcis som vi har set det med Storebælts- og Øresundsbroen. Storebælt var dengang det største byggeprojekt herhjemme. Den plads overtager Femern Bælt nu. Et kæmpe state-of-the-art byggeri i Danmark, hvor man kan udfordre muligheder og tankesæt og skabe noget, der er helt nyt og unikt. Det kommer vi til at lære helt utroligt meget af. Og derfor giver det rigtig god mening, at vi kan indvie det her Videns- og læringscenter for bæredygtigt byggeri lige her,  fortalte erhvervsminister Simon Kollerup i forbindelse med indvielsen.

Erhvervsminister Simon Kollerup, borgmester Holger Schou Rasmussen og en række andre af de fremmødte ved indvielsen fik under indvielsen mulighed for at besøge byggepladsen for den kommende tunnelelementfabrik. Foto: Jan Knudsen

- Vi tager i dag et skridt i den rigtige og ikke mindst grønne retning. Jeg har store forventninger til videnscenteret og er glad for, at der står en så stærk og bred alliance af aktører bag. Det vil ikke alene skabe flere byggerier men også flere grønne arbejdspladser i landdistrikterne, sagde erhvervsministeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Droner og robotter

Der er taget initiativ til de første innovationssamarbejder og netværk, som påbegyndes i efteråret, ligesom der er mulighed for at start-ups med særlig interesse for byggeriet kan etablere sig i centeret.

Erhvervsminister Simon Kollerup fik en grundig rundvisning. Foto: Jan Knudsen

DTU, RUC og Zealand har påbegyndt undervisningsaktiviteter og masterforløb. Ligeledes er der mulighed for, at virksomheder introduceres til nye teknologier, droner og robotter, som kan bidrage direkte til et grønnere byggeri og øget effektivitet.

Videns- og læringscenteret får i første fase til huse i de midlertidige lokaler på Gamle Badevej. Som en del af centeret etableres et residential college, hvor forskere og studerende fra blandet andet DTU vil kunne overnatte i forbindelse med deres arbejde i videnscenteret. Foruden det nye residential college i Rødbyhavn har DTU på nuværende tidspunkt residential colleges i Skive, Kalundborg og på Bornholm.

- Fælles for de steder, vi har, er, at der sker noget helt unikt som vores forskere og studerende kan være en del af. Det handler jo ikke kun om, at vi får gjort dem tilgængelige for hele landet - det vil vi meget gerne. Men det handler også om at udnytte de forskellige muligheder der er i forskellige dele af landet, fortalte Anders Overgaard Bjarklev, der er rektor for DTU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Suger viden til sig

I denne måned kommer de første studerende fra DTU til Rødbyhavn. De studerende skal arbejde med, hvordan man kan bruge droner på en byggeplads. Senere på efteråret støder en gruppe ph.d.-studerende til.

- Det er en vigtig ambition for DTU, at vores studerende og forskere suger viden til sig og deltager i de projekter, hvor der kan skabes vigtig viden. Her er Femern Bælt-byggeriet alletiders chance for vores studerende, og derfor etablerer vi et residential college. Det er mit håb, at omkring 50 studerende om året vil færdiggøre deres uddannelse i tilknytning til videns- og læringscentret, siger Anders Overgaard Bjarklev.

Blandt de fremmødte til indvielsen var blandt andet virksomheder, politikere og interesseorganisationer. Foto: Jan Knudsen

Femern Videns- og læringscenter er en del af Erhvervsfyrtårn Femern, som skal være med til at styrke hele Danmarks byggebranche.

- Byggeriet er en af Sjællandsregionens stærkeste brancher, og i det nye Videns og læringscenter er vi med til at gøre virksomhederne endnu stærkere gennem vigtig ny viden og konkrete erfaringer. Men hele Danmarks byggebranche vil i de kommende år profitere af den viden om blandt andet bæredygtigt byggeri, som centeret samler og derefter kan udbrede til medarbejdere i byggevirksomhederne, siger Mads Váczy Kragh, er er direktør i Erhvervshus Sjælland og leder Erhvervsfyrtårnet for bæredygtigt byggeri og erhvervsudvikling med afsæt i Femern-Bæltforbindelsen.

Fakta om Femern Videns- og læringscenter

  • Femern Videns- og LæringsCenter skal være et pejlemærke for fremtidens grønne byggeri og infrastrukturprojekter. Centeret skal være knudepunkt for samarbejdet mellem vidensinstitutioner, som eksempelvis universiteterne DTU og RUC, og virksomheder, som kan understøtte bygge- og anlægsbranchen som styrkeposition i Region Sjælland.
  • Videns- og læringscenteret ligger ved de gamle banelegemer på Gamle Badevej i Rødbyhavn tæt på tunnelelementfabrikken og de øvrige anlægsaktiviteter. Placeringen giver en unik mulighed for vidensopsamling, forskning og actionbased-learning, der rækker helt ud til virksomhederne. Et Residential College med overnatningsmuligheder for studerende og forskere bliver tilknyttet centeret.
  • I videns- og læringscentret vil der på sigt kunne være forsknings-, test- og demonstrationsfaciliteter i international klasse. De faciliteter skal give vidensinstitutioner, startups og virksomheder mulighed for gennem åben innovation at skabe samarbejder omkring udviklingen af fremtidens løsninger til grønt byggeri. Erhvervsfyrtårnet for bæredygtigt byggeri og erhvervsudvikling med afsæt i Femern-Bælt forbindelsen er finansieret af React-EU-midler.

Startskuddet til samarbejdet om Erhvervsfyrtårn Femern blev taget i februar i år. Det har til formål at opsamle viden og forskning inden for mega-infrastruktur og nye grønne løsninger og materialer blandt andet via Videns- og læringscenteret. Målet er at skabe en dansk styrkeposition for bæredygtigt byggeri med stort eksportpotentiale.

Erhvervsfyrtårnet arbejder samtidig for at gøre Region Sjælland til en endnu mere attraktiv turismeregion, og regionen vil blive værter for flere turister, som søger natur- og kystnære oplevelser og samtidig lægger vægt på bæredygtighed.

Bag Erhvervsfyrtårn Femern er et bredt konsortium af vidensinstitutioner, erhvervsfremme og erhvervsskoler. Erhvervsfyrtårnet er forankret i Erhvervshus Sjælland og de øvrige partnere er Femern Belt Development, DTU, RUC, Zealand, We Build Denmark, Fe, Copenhagen Capacity, Business Lolland-Falster, Teknologisk Institut og CELF samt de øvrige erhvervsskoler i Region Sjælland.

  • RØD  Femern Videns- ogLæringsCenter 6
    Michael Svane, formand for advisory boardet bag det nye Videns- og læringscenter; Anders Overgaard Bjarklev, rektor på DTU; erhvervsminister Simon Kollerup; Emilie Juel-Helwig, bæredygtighedsdirektør hos Femern A/S og Mads Váczy Kragh, direktør for Erhvervshus Sjælland indviede det nye Femern Videns- og læringscenter. Foto: Jan Knudsen
  • RØD  Femern Videns- ogLæringsCenter 19
    Erhvervsminister Simon Kollerup, borgmester Holger Schou Rasmussen og en række andre af de fremmødte ved indvielsen fik under indvielsen mulighed for at besøge byggepladsen for den kommende tunnelelementfabrik. Foto: Jan Knudsen
  • RØD  Femern Videns- ogLæringsCenter 17
    Erhvervsminister Simon Kollerup fik en grundig rundvisning. Foto: Jan Knudsen
  • RØD  Femern Videns- ogLæringsCenter 7
    Blandt de fremmødte til indvielsen var blandt andet virksomheder, politikere og interesseorganisationer. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Annonce
Annonce
Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

112

Helikopter måtte redde mand til havs