BILLEDSERIE: helt som traditionen foreskriver endte studenterne i Maribo med et bad i springvandet på torvet.
Skyerne hang tungt over Torvet i Maribo, men en stor del af de 102 3.g elever, der fredag dimitterede fra Maribo Gymnasium behøvede ikke regn for at blive våde.
Traditionen tro endte en stor del af gymnasieeleverne nemlig i springvandet til en dukkert, efter at have høstet høje karakterer. Ude på sidelinjen fulgt et hav af forældre med, og måske dukker der i de kommende dage billeder op på de sociale medier af fejringen på Torvet.
For nutidens elever er online næsten konstant, men det behøver de ikke være, sagde rektor Michael Levy Bruus til dem.
- I skal have mod til at stå af ræset på de sociale medier. Når I hele tiden er på, har I aldrig tid til at slappe af, og det er faktisk cool at være offline og til stede. Men det kræver mod, for folk forventer i lever livet på de sociale medier, sagde Michael Levy Bruus i sin tale til studenterne inden han sendte dem ud på den rejse, der først rigtig begynder, når huen er på.
Læs reportagen fra Maribo i lørdagens Folketidende, hvor du også finder flere artikler og billeder fra studenters afslutning på de lokale gymnasier og skoler.