Annonce
Politik

Ekspertgruppe anbefaler prøver med kunstig intelligens

Fremover bør der være prøver, hvor brugen af kunstig intelligens indgår, mener ekspertgruppe. Minister er enig i, at digitale værktøjer vil ændre eksamensformer. (Arkivfoto). Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Skolernes prøver skal ændres, efter at ChatGPT og andre digitale hjælpemidler er kommet til, lyder det.

Der bør fremover være prøver både med og uden hjælp af kunstig intelligens.

Det anbefaler ekspertgruppen om chatbotten ChatGPT og andre digitale hjælpemidler.

Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anbefalingerne er henvendt til prøverne i folkeskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) siger i pressemeddelelsen, at "den digitale udvikling er kommet for at blive".

Hvordan og hvorledes prøverne fremover skal strikkes sammen, må tiden vise. Det er fortsat uklart.

- Det er en vigtig dannelsesopgave at lære børn og unge at forholde sig til og bruge teknologi kritisk, og det stiller krav til, hvordan vi i undervisningen klæder eleverne på til det, siger ministeren.

Se pressemeddelelsen her

Han vil fortsat have fokus på, at prøverne skal vise, hvad eleverne kan uden brugen af kunstig intelligens.

- Det er nødvendigt for at kunne vurdere, hvilken viden og færdigheder eleverne selvstændigt har tilegnet sig, siger Tesfaye.

Ekspertgruppen har Birgitte Vedersø som formand. Hun er selvstændig konsulent og tidligere formand for Danske Gymnasier. Ekspertgruppen kom med sine midlertidige anbefalinger i december, men onsdag er alle anbefalingerne præsenteret. Det handler grundlæggende også om at komme eksamenssnyd til livs.

- Det er afgørende vigtigt, at eleverne lærer at bruge og forholde sig til kunstig intelligens på en reflekteret, kritisk og konstruktiv måde. Derfor skal de hjælpes af dygtige faglærere, og teknologien skal inddrages i undervisningen og ved eksamen side om side med eksamener uden hjælpemidler, siger hun.

Det vil kræve nye prøver og arbejdsformer i skolen, hvor fokus flyttes fra snyd til læring, tilføjer Vedersø.

- Vi lægger op til, at det bliver nogle eksamensformer som i højere grad lærer eleverne også at stille gode spørgsmål og ikke kun at finde de gode svar, siger hun.

Det kan være i form af en projektopgave, en case eller et portfolio, som samler materiale fra hele skoleåret.

Det glæder Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), at ekspertgruppen anbefaler, at der fremover bør være prøver med digitale hjælpemidler. Det siger forperson Asger Kjær Sørensen.

- Kunstig intelligens er en del af samfundet, så selvfølgelig skal vi lære om det. Lige nu bliver vi sendt ud på den digitale motorvej uden et kørekort, og det skal der gøres noget ved, siger han.

Tesfaye udtalte i december, at egentlige forandringer nok først ville være gældende i foråret 2025.

Ekspertgruppen anbefaler eksempelvis, at det ved mundtlige prøver kan være tilladt at bruge digitale hjælpemidler.

/ritzau/

  • PLUS Elever må vente på afklaring om eksamener
    Fremover bør der være prøver, hvor brugen af kunstig intelligens indgår, mener ekspertgruppe. Minister er enig i, at digitale værktøjer vil ændre eksamensformer. (Arkivfoto). Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Lokal nyt

Magtdemonstration i første kamp: Følg OL-kval her

Sport

Følg René Holten Poulsens kamp for at komme til OL: Indledende heat afviklet

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Falster

Lokal grevinde er død

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage