Annonce
Politik

Martin Henriksen håber på Seier-comeback for Nye Borgerlige i Folketinget

Nye Borgerlige-medstifter Peter Seier Christensen har været sygemeldt i over et år. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Peter Seier Christensen har i over et år været fraværende fra Folketinget grundet stress og et kræftforløb.

Nye Borgerliges nyvalgte formand, Martin Henriksen, håber på, at det sygemeldte folketingsmedlem Peter Seier Christensen på et tidspunkt vender tilbage til Folketinget, og at han derefter genopliver partiets folketingsgruppe.

Dermed kan partiet slippe for at skulle indsamle vælgererklæringer for at kunne stille op til næste folketingsvalg.

- Det er vigtigt at understrege, at man skal have respekt for, når en person er syg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er glad for, at Seier på sin måde har tilkendegivet, at han stadig gerne vil Nye Borgerlige. Det er konstruktivt, og det vil jeg gerne kvittere for. Men det er stadig usikkert, hvad der kommer til at ske i fremtiden, siger Martin Henriksen.

Peter Seier Christensen har været fraværende i over et år. Først blev han ramt af stress, og efterfølgende fik han konstateret lymfekræft.

I begyndelsen af 2024 blev Nye Borgerliges folketingsgruppe opløst anført af partistifter Pernille Vermund. Hun skiftede kort tid efter til Liberal Alliance, mens Kim Edberg Andersen endte med at skifte til Danmarksdemokraterne.

Peter Seier Christensen er i dag løsgænger i Folketinget, men han er fortsat medlem af Nye Borgerlige. Partiet er ifølge Martin Henriksen i løbende dialog med Peter Seier Christensen, som er medstifter af partiet og tidligere næstformand.

Martin Henriksen satser ikke hele butikken på Peter Seier Christensen.

- De fleste kan regne ud, at det ville gøre nogle ting nemmere for Nye Borgerlige. Men det er ingen hemmelighed, at man som ledelse skal arbejde med forskellige scenarier, og jeg kan ikke afvise, at vi på et tidspunkt begynder at tænke i vælgererklæringer.

- Det er udtryk for god ledelse, at man tænker på det, men vi håber, at Seier bliver frisk og kommer på banen igen, siger Martin Henriksen.

Det kræver 20.195 vælgererklæringer at blive opstillet til næste folketingsvalg.

Der har selvsagt været meget stille omkring Peter Seier Christensen det seneste år. Men 12. marts i år gav han en opdatering på Instagram.

- Min kræftbehandling går efter planen, hvad er det vigtigste. Men jeg har haft diverse belastninger, herunder alvorlige bivirkning, som har været trættende. Men den sidste uge virker det som om, at det letter lidt. Håber det holder. Min kræftbehandling fortsætter frem til juli, skrev han.

På et ekstraordinært årsmøde tidligere i april stemte Nye Borgerliges medlemmer for at fortsætte partiet, som Vermund ellers ønskede opløst helt. Martin Henriksen blev ved samme lejlighed valgt som formand.

På et ekstraordinært årsmøde blev Martin Henriksen tidligere på måneden valgt som formand for Nye Borgerlige. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

/ritzau/

  • Nye Borgerlige holder ekstraordinært årsmøde
    Nye Borgerlige-medstifter Peter Seier Christensen har været sygemeldt i over et år. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
  • Nye Borgerlige holder ekstraordinært årsmøde
    På et ekstraordinært årsmøde blev Martin Henriksen tidligere på måneden valgt som formand for Nye Borgerlige. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster