Annonce
Sygeplejerskesagen

Sådan var en vagt med Christina

Gennem cirka seks år var Nykøbing F. Sygehus arbejdssted for Christina Aistrup Hansen, som endte med at blive fundet skyldig og dømt for fire drabsforsøg. Foto: Anders Knudsen

- Når der var drama, så var hun i sit es, siger en tidligere kollega.

NYKØBING I flere år var udtrykket "Christina-vagter" en del af jargonen blandt ansatte på Nykøbing Sygehus.

De var opkaldt efter sygeplejerske Christina Aistrup Hansen, og det var de af en ganske bestemt grund.

- Når hun var på vagt, så skete der altid noget. Der var hjertestop og efterfølgende redninger. Der var dramatik, og så var Christina helt i sit es, fortæller en tidligere kollega til Christina Aistrup Hansen.

Hun ønsker at være anonym, men Folketidende kender hendes navn.

Kanyler kan bruges til at indgive vacciner og medicin, enten direkte eller gennem drop. Det skete under sygeplejerskesagen. Foto: Anders Knudsen

Meget populær

Kollegaen fortæller, at Christina Aistrup Hansen dengang var meget populær blandt kollegaerne.

- Hun var meget dygtig til sit arbejde, og hun var også både sød og sjov, fortæller denne.

Christina Aistrup Hansen var også en kvinde, som mange mænd i høj grad lagde mærke til.

Hun var ifølge kollegaen en flot pige, og hun holdt sig ikke tilbage på arbejdet.

- Hun lagde alle de mænd ned, som hun kunne komme i nærheden af, fortæller kollegaen.

Christina Aistrup Hansen blev uddannet som sygeplejerske i årene frem til 2009.
Det meste af uddannelsen tog hun på Herlev Sygehus i København, men eksamen fandt sted på Nykøbing Sygehus.
Fra 2009 til 2012 arbejdede hun på den medicinske afdeling M130.
Derefter skiftede hun til akutafdelingen, hvor hun var indtil anholdelsen 1. marts 2015.
Christina Aistrup Hansen var under sin tid på sygehuset i Nykøbing blandt andet mentor for nye sygeplejersker, og en tid var hun også arbejdsmiljørepræsentant.
I de seks år, hvor hun var på sygehuset, blev hun af alle anset for at være en meget dygtig sygeplejerske med stor viden.
Desuden var hun populær blandt en del kollegaer, som hun gik i byen med, mens andre var mere reserverede overfor hende.
Det førte blandt andet til klikedannelser.

Christina Aistrup Hansen og en del kollegaer kunne på et tidspunkt godt lide at gå i byen og feste, og til fester hører spiritus. Men feststilen var ikke populær hos alle, og det gav interne konflikter, som ledelsen måtte gribe ind i. Foto: Sofia Busk
Artiklen fortsætter efter annoncen

Christina-vagt

Selv oplevede hun også, hvordan Christina Aistrup Hansen kunne tage helt over på en vagt.

- Jeg har selv oplevet en sådan "Christina-vagt". Jeg havde en patient, som pludselig blev meget dårlig, og jeg blev tilkaldt til stuen, fortæller hun.

Da hun kom ind, havde Christina Aistrup Hansen allerede overtaget situationen på stedet.

- Hun styrede alt, hvad der skulle ske. Hun talte også med de pårørende, selv om det slet ikke var hendes patient, men min, fortæller kollegaen.

Dette fandt hun meget mærkeligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begyndte som jokes

Blandt sygeplejerskerne blev der talt meget om de dramatiske "Christina-vagter".

- Når vi mødtes privat, så talte vi om det. I begyndelsen var det bare noget, som vi jokede med, siger kollegaen.

Men snakken blandt dem ændrede sig efterhånden.

- Nogle begyndte at sige, at hun skadede patienterne, siger kollegaen.

Det, der fik snakken om "Christina-vagterne" til at flytte sig, var meldinger fra intensivafdelingen på sygehuset.

- Der kom henvendelser oppe fra intensiv. De sagde, at de fik patienter op med alt for meget medicin i sig. Medicin, som patienterne slet ikke skulle have haft, fortæller hun.

Til sidst var der sygeplejersker, der gik til deres ledelse for at fortælle om deres mistanke til Christina Aistrup Hansen.

Nogle af dem, der gjorde det, sagde ligefrem, at hun slog patienter ihjel.

- Men de henvendelser kom der ikke noget ud af, som kollegaen udtrykker det i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nogle er bange

Hun fortæller, at der i dag, seks år efter afsløringen og fængslingen af Christina Aistrup Hansen, er nogle, der er bange for hende.

Det er for eksempel nogle af de mennesker, der har vidnet under retssagerne imod hende.

- De er bange for, hvad der kan ske, når hun til sin tid kommer ud af fængslet. De er bange for, hvad hun kan finde på at gøre over for vidner, siger kollegaen til Folketidende.

Derfor er der ligefrem nogle, der har skiftet både navn og adresse, fortæller den tidligere kollega også.

  • Gennem cirka seks år var Nykøbing F. Sygehus arbejdssted for Christina Aistrup Hansen, som endte med at blive fundet skyldig og dømt for fire drabsforsøg. Foto: Anders Knudsen
  • Kanyler kan bruges til at indgive vacciner og medicin, enten direkte eller gennem drop. Det skete under sygeplejerskesagen. Foto: Anders Knudsen
  • Christina Aistrup Hansen og en del kollegaer kunne på et tidspunkt godt lide at gå i byen og feste, og til fester hører spiritus. Men feststilen var ikke populær hos alle, og det gav interne konflikter, som ledelsen måtte gribe ind i. Foto: Sofia Busk
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster