Annonce
Udland

Israel sender forslag om våbenhvile til Hamas

Palæstinensere forsøger her at identificere lig, som blev fundet i en massegrav ved et hospital i den sydlige del af Gazastriben. Foto: -/Ritzau Scanpix

Israel har sendt et forslag om at indføre våbenstilstand i Gazastriben til Hamas, oplyser bevægelsen lørdag.

Israel har sendt et forslag til den væbnede islamistiske gruppe Hamas om at indføre våbenstilstand i Gazastriben, hvor flere end 34.000 mennesker har mistet livet i krigen mellem de to parter.

Det oplyser bevægelsens vicechef i Gazastriben, Khalil al-Hayya, ifølge nyhedsbureauet Reuters natten til lørdag i en officiel udtalelse.

Bevægelsen, hvis øverste ledere holder til i Qatar, udpensler ikke, hvilke betingelser Israel stiller for at indføre våbenstilstand i Gazastriben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Israel har før foreslået, at en våbenstilstand skal betinges af, at samtlige af de gidsler, som Hamas tog i forbindelse med angrebet 7. oktober, skal løslades.

Hamas siger i udtalelsen, at man nu vil se på forslaget, inden man afgiver et svar til Israel.

Ifølge nyhedsbureauet AFP menes 129 gidsler stadig at befinde sig i Gazastriben. Tallet inkluderer også de 34, som menes at have mistet livet i Hamas' varetægt.

Gidslerne blev bragt til Gazastriben som led i Hamas' angreb på Israel, som fandt sted 7. oktober.

Ifølge israelske tal mistede flere end 1100 personer livet i angrebet.

Modangrebene i Gazastriben har ifølge de lokale sundhedsmyndigheder, som kontrolleres af Hamas' politbureau, kostet 34.356 mennesker livet i det palæstinensiske område.

Israel og Hamas har flere gange forsøgt at indføre våbenstilstand.

Det er blandt andet sket for at gøre det nemmere at få leveret humanitær nødhjælp til området, som i længere tid er blevet meldt i fare for omfattende hungersnød af internationale hjælpeorganisationer.

Gazastriben ligger mellem Middelhavet, Egypten og Israel.

Området er på størrelse med den danske ø Mors. Der bor cirka 2,3 millioner mennesker.

/ritzau/

  • PALESTINIAN-ISRAEL-CONFLICT
    Palæstinensere forsøger her at identificere lig, som blev fundet i en massegrav ved et hospital i den sydlige del af Gazastriben. Foto: -/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster