Annonce
Udland

Ukraine advarer om angreb på jernbaner før hjælpen ankommer

Brandmænd forsøger at slukke brand på togstation i Kostjantynivka i Donetsk-regionen efter russisk missilangreb i februar. (Arkivfoto). Foto: Anatolii Stepanov/Ritzau Scanpix
Sikkerhedskilde ser flere tegn på, at Rusland, der har overtaget på slagmarken, har planer om offensiv.

Ukraine advarer om, at Rusland vil skrue op for angrebene på jernbaner, før nye amerikanske militære hjælpepakker ankommer.

Fredag kom USA's forsvarsministerium med en meddelelse om endnu en hjælpepakke. Den har en værdi på knap 42 milliarder kroner.

Det er den største militære hjælpepakke hidtil, og den indeholder blandt andet Patriot-missiler og Nasams-luftforsvarssystemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hjælpen kan få svære betingelser for at nå frem.

Den ukrainske regering frygter, at Rusland vil forsøge at få det maksimale ud af sit aktuelle militære overtag før 9. maj, hvor Rusland fejrer sejren over Nazityskland.

En ukrainsk sikkerhedskilde siger til AFP, at Rusland vil "lamme leveringer og bevægelser af militær fragt".

- Det er helt normale skridt før en offensiv, siger sikkerhedskilden.

Russiske styrker har på slagmarken fordele, hvad angår ildkraft og antallet af soldater.

Ukraine har flere gange advaret om, at kampene vil blive svære i de kommende uger.

Tidligere denne uge kom der dog gode nyheder til Ukraine, da USA's præsident, Joe Biden, satte sin underskrift på en lovpakke, der blandt andet sikrede over 400 milliarder kroner i militærhjælp til Ukraine.

En kilde oplyser til BBC, at den seneste pakke på knap 42 milliarder kroner er en del af den store lovpakke underskrevet tidligere på ugen.

Det er den anden pakke, der har kurs mod Ukraine, efter at lovpakken blev endeligt vedtaget.

En første pakke på en milliard dollar - cirka syv milliarder kroner - vil blive trukket fra de amerikanske militærlagre og kommer derfor hurtigt til Ukraine.

Fredagens større pakke på 42 milliarder kroner skal først anskaffes via militærindustrien. Den ventes derfor at være noget længere undervejs.

USA har støttet Ukraine med over 44 milliarder dollar siden Ruslands invasion i februar 2022. Det svarer til over 300 milliarder kroner.

/ritzau/AFP

  • UKRAINE-RUSSIA-WAR-CONFLICT
    Brandmænd forsøger at slukke brand på togstation i Kostjantynivka i Donetsk-regionen efter russisk missilangreb i februar. (Arkivfoto). Foto: Anatolii Stepanov/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Sådan! Turpal videre i Istanbul efter gyser

Guldborgsund

Massivt behov: Deler over 500 måltider ud

Lolland

"Øjebæ" og "spild af penge": Raser over nyt milliondyrt vartegn

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Sundhed

Har ingen tillid til forkvinden: Nu er hun færdig

Sport

Klart den hurtigste: Nu er René Holten Poulsen tæt på OL-drømmen

Lolland

Skræmmende analyse: - De skal gå på gaden og protestere

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Falster

Lokal grevinde er død

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?