Fredag viste kalenderen endelig forår, og hvad der har måttet føles som den længste vinter nogensinde for flere vandramte borgere, fik sin afslutning.
Og det er næppe gået nogens næse forbi, at det var vådt fra december til februar. Meget vådt.
DMI har opgjort mængden af nedbør for perioden, og det viser, at det blev den næstvådeste vinter nogensinde, siden man begyndte at måle i 1874. Alle tre måneder har ligget et godt stykke over normalen.
I december, januar og februar faldt der henholdsvis 99,2, 84,8 og 102,3 millimeter regn over Danmark. Samlet set har vinteren altså budt på 286,3 millimeter nedbør.
- 2023, der endte som det vådeste år nogensinde, er fortsat ufortrødent ind i 2024. Det i sig selv er ekstremt. Men normalt vil man også se relativt høje temperaturer sammen med al den nedbør. I år har december og januar ikke været voldsomt varme, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Global opvarmning giver vådere vintre
Allerede nu kan man se frem til en større mængde regn til næste vinter.
DMI skriver, at global opvarmning påvirker atmosfærens temperatur, vandindhold og cirkulation. Det kan føre til ændringer i nedbørsmønstrene rundt omkring i verden - også i Danmark.
- Fremadrettet forventer vi stigende nedbørsmængder om vinteren i gennemsnit – ændringens størrelse afhænger af den fremtidige udledning af drivhusgasser. I et mellemhøjt udledningsscenarie, der svarer omtrent til de nuværende klimapolitikker på verdensplan, forventer vi ca. 12 % mere nedbør om vinteren i gennemsnit i slutningen af århundredet, siger Rasmus Anker Pedersen, klimaforsker og enhedsleder i Nationalt Center for Klimaforskning på DMI i pressemeddelelsen.
Den vådeste vinter nogensinde i Danmark foregik fra december 2006 til og med februar 2007. I den periode faldt der hele 319 millimeter regn.
-
Vi har netop haft den næstvådeste vinter nogensinde. Arkivfoto: Ingrid Riis
