Annonce
112

Markbrande truede bygninger

Fotos fra branden ved Bjerremarksvej. Foto: Lars Dalsig

Brandvæsnet har haft en ualmindeligt travl eftermiddag og start på aftenen på Lolland. Tre næsten samtidige markbrande, som alle truede med at brede sig til bygninger, trak voldsomt på ressourcerne.

Torsdag 5. august bliver måske en af de dage, som de lokale brandfolk hos Falck og Lolland-Falster Brandvæsen måske ikke glemmer lige med det samme.

Ikke færre end tre næsten samtidige markbrande, som alle tre på et tidspunkt truede med at brede sig til bygninger, blev brandvæsnet kaldt ud til.

Den første melding indløb til 112 klokken 16.47. Her lød meldingen på, at der var ild i en mark ved Toreby, som var høstet.

Branden var på vej til at brede sig til to ejendomme i nærheden, men det lykkedes heldigvis brandfolkene at få slukket branden, inden den nåede at få fat i bygningerne.

Blot få minutter senere, klokken 16.50, indløb så en ny melding til 112 om markbrand ved Bjerremarksvej lidt udenfor Rødby - en brand, som skulle vise sig at være den største af de tre.

Omkring 35 brandfolk fra fem brandstationer - Maribo, Nakskov, Rødby, Nysted og Stokkemarke, måtte sættes ind.

- Da vi fik den første melding lød den på, at branden var på vej ned mod en gård, og da vi nåede frem, brændte det kraftigt i både den høstede og uhøstede del af marken.
- Men der var også flere huse i nærheden, som var truet, så dem koncentrerede vi os om at sikre først. Og så måtte vi rekvirere ekstra ressourcer til at slukke selve markbranden.

- Mens vi er i gang med det, kommer der så en mand og fortæller, at det også brænder i en anden mark cirka 500 meter derfra, så derfor måtte vi kalde hjælp fra fem stationer. Det blæser rigtigt meget, så det var svært for os at styre ilden.
- Den nåede også at få fat i nogle hække og noget levende hegn ved nogle af husene, men vi nåede at redde husene, fortæller indsatsleder Jakob Petersen fra Lolland-Falster Brandvæsen.

Brand nummer to ved Bjerremarksvej - altså den, som en borger kom hen og anmeldte - var i en høstet mark, og den blev relativt hurtigt slukket.

Men den første af de to blev ved at være en udfordring for brandfolkene, og ifølge Jakob Petersen truede den fire-fem huse og tre mindre gårde i området, men det lykkedes at redde dem alle sammen.

Marken gik det knapt så godt med. Ifølge Jakob Petersen er cirka 30-40 hektar brændt og omdannet til sort mark.
Undervejs i slukningsarbejdet blev en af brandmændene dårlig på grund af varmen og måtte tilses af en ambulance. Han skulle dog være kommet nogenlunde til hægterne igen.

Først ved 20-tiden kunne brandfolkene køre hjem igen.

Men som om, at det ikke var nok, indløb der midt i det hele - klokken 17.30 - endnu en melding om en brand. Denne gang i et hus på Fælledvej udenfor Rødbyhavn.

Det viste sig dog, at der også her var tale om en markbrand, men denne gang var det "kun" to hektar, der brændte, og her fik brandfolkene hjælp fra nogle af de tankvogne ved Femern Bælt-byggeriet, som sørger for at sprøjte vand i området, så byggearbejdet ikke støver for meget.

Dermed kunne brandvæsnet nøjes med selv at rekvirere en enkelt tankvogn fra Falck i Sakskøbing, og i løbet af en halv times tid fik man ved fælles hjælp slukket branden, fortæller indsatsleder Jens Rasmussen, som takker tunnelfolkene for hjælpen.

Årsagerne til brandene kendes ikke.

Fotos fra branden ved Bjerremarksvej. Foto: Lars Dalsig
Fotos fra branden ved Bjerremarksvej. Foto: Lars Dalsig
Fotos fra branden ved Bjerremarksvej. Foto: Lars Dalsig
  • Fotos fra branden ved Bjerremarksvej. Foto: Lars Dalsig
  • Fotos fra branden ved Bjerremarksvej. Foto: Lars Dalsig
  • Fotos fra branden ved Bjerremarksvej. Foto: Lars Dalsig
  • Fotos fra branden ved Bjerremarksvej. Foto: Lars Dalsig
Annonce
112

Genbrugs-problemer: Det er ikke deres job, fastslår politiet

112

Lå på lur: Tip førte til 48 sager

Annonce
Annonce
112

Voldstrio smadrede løs på hinanden: Lidt efter ventede flere tæsk

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Lokal nyt

Efter 28 år: Henrik må lukke sit livsværk

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Guldborgsund

Lokal historiker: - Det er en katastrofe

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Lolland

De begik en brøler midt i Peders sorg: - Det er ikke i orden

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Har været på Dølle i årevis: I år bryder de traditionen

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken

112

Genbrugs-problemer: Det er ikke deres job, fastslår politiet

Lolland

Tre års kamp for en købmandsbutik: Nu mangler de kun én afgørende brik

Guldborgsund

Blodrøde tal: Stort millionunderskud hos lokale spisesteder