Annonce
Bolig og livsstil

Husmarkedet buldrer frem

I første halvår af 2020 er bolighandlerne i kroner og øre steget kraftigt på Lolland-Falster. Foto: Steen Jacobsen/Arkiv

Mange lokale sommerhuse har skiftet ejere, samtidlig med at flere og flere helårsboliger bliver til fritidsboliger.

100 milliarder kroner. Så mange penge brugte boligkøberne i Danmark i første halvår af 2020.

Det er det højeste forbrug på et halvt år, siden Boligsiden begyndte at føre statistik på boligsalget i 2011.

- Det havde vi på ingen måde regnet med, at da vi stod med coronakrise og massivt fald i boligsalget i marts. Men markedet rejste sig hurtigt, og nu står vi så her nogle måneder senere og har rundet lidt af en milepæl for boligsalget. Dermed har køberne på boligmarkedet gjort sit til at holde gang i samfundsøkonomien, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Mere nøjagtigt har ejendomsmæglerne solgt villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse i første halvår for 100.567.370.051 kroner.

Samlet set er boligforbruget på landsplan i kroner og øre steget med 14 procent i første halvår i år sammenlignet med samme periode sidste år, og beløbet er steget i 85 af landets 98 kommuner.

Forbruget er steget mest i nogle af de kommuner, hvor der bliver solgt mange sommerhuse. Det gælder for Norddjurs, Syddjurs, Frederikshavn og Odsherred, der alle repræsenterer en stigning på et stykke over 50 procent.

Solide LF-stigninger

I den sammenhæng kan kommunerne på Sydhavsøerne også være med.

I Guldborgsund Kommune er der ifølge boligsiden samlet handlet boliger for 762 millioner kroner i første halvår 2020. I samme periode sidste år var beløbet knapt 534 millioner kroner. Det er en stigning på hele 43 procent.

I Lolland Kommune blev der i første halvår 2020 handlet boliger for lige over 300 millioner kroner, mens første halvår 2019 var på næsten 216 millioner kroner. det er en stigning på 39 procent.

Ejendomsmægler Klaus Andersen, EDC Møller Jensen i Maribo, bekræfter at sommerhuse er i høj kurs hos køberne.

- Jeg sælger fortrinsvis helårsboliger, men det er helt klart interessen for fritids- og sommerhuse, der trækker for, fortæller Klaus Andersen, der oplyser, at han har registreret en vækst på 30 procent i første halvår i år og en vækst på 37 procent alene i andet kvartal.

- I vores område smitter efterspørgslen på fritids- og sommerhuse også i høj grad af på helårsboligsalget, fordi helårsboligerne kan bruges om fleksboliger, fortæller Klaus Andersen.

Han mener, at corona har været med til at skubbe på en i forvejen stigende efterspørgsel.

- Mange har måske i nogle år overvejet at købe sommerhus eller fleksbolig, og nu har coronasituationen fået mange til at beslutte sig for at købe, vurderer han.

Hos ejendomsmægler John Ole Hansen, Ejendomsmæglerfirmaet John Ole Hansen, beskrives 2020 som helt forrygende.

- Efter et lille dyk på en uge i marts, da Danmark lukkede ned, har der virkelig været stor efterspørgsel hos køberne, konstaterer han og tilføjer.

- Alene i juli måned har vi solgt 27 ejendomme. Jeg har aldrig i mine 36 år i branchen oplevet så travl en juli måned, siger han.

John Ole Hansen påpeger, at en håndfuld af boligerne er solgt som fleksboliger.

- Ellers er den resterende del almindelige helårsboliger, hvor en familie flytter fra en bolig til en anden, siger han.

Og ifølge ejendomsmægleren er interessen for boligkøb på Lolland-Falster også stigende hos familier nordfra.

- Flere familier i hovedstadsområdet retter i stigende grad blikket mod Lolland-Falster, hvor du kan få det hele til det halve. Selv i Køge-området er prisniveauet efterhånden på et niveau, hvor mange står af, vurderer John Ole Hansen.

Også Dennis Frederiksen, Danbolig på Lolland-Falster, kan nikke genkendende til den stigende efterspørgsel på både helårs- og fritidshuse.

  • I første halvår af 2020 er bolighandlerne i kroner og øre steget kraftigt på Lolland-Falster. Foto: Steen Jacobsen/Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Togdrømmen knust: Den togtur til København er en illusion

Guldborgsund

Sofie Amalie lever med en livslang gæld

Sundhed

Foruroligende kortlægning: Her er risikoen for tidlig død voldsom

Indland

Kommuner vil hellere bruge tid på børn end måltal

112

Færgerejsende fanget: Havde farlig genstand gemt i tasken

Guldborgsund

110 nye boliger på vej: - Jeg må lige knibe mig selv i armen

Lolland

Opråb fra sognepræst: Risiko for, at kirken lukker

Sport

Få måneder før OL: To NFH-spillere udtaget til landsholdet

Vejret

Lunefuldt forårsvejr bringer regn og blæst - og en smule sol

Sport

Ny landsholdstrøje overrasker med lokal detalje

Indland

Cirka 840 kilo narko er fundet ved Sjællands Odde

Erhverv

Snart sparkes kæmpebyggeri i gang: - Samarbejdet er fremragende

112

Alt, alt for hurtigt: Bilist kørte 91 km/t inde i byen

Indland

Gør klar til massiv oprustning mod ny pandemi

Guldborgsund

Nyt telefonbedrageri: Sådan snød de hævekortet fra ældre

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Truet træleopard bidt ihjel: - Helt ekstremt øv

Sport

Ærlig cheftræner efter nederlag: - Vi kan ikke bare krølle Skive sammen

Sport

Spændende pokallodtrækning: - TSØ skal møde gamle kendinge

112

Nu udrustes vores lokale politi med strømpistoler

Erhverv

Prisvindende lokal møbelproducent begæret konkurs

Guldborgsund

Derfor fløj kampflyene over Falster

112

Tiltalt for drab på spædbarn vil skilles