Annonce
Erhverv

Forventer vækstrater på 20 procent

Melitek så for to-tre år siden ind i det diagnostiske marked for rent plast til brug for testudstyr. Efterspørgslen i netop det segment er på grund af corona og behovet for tests steget voldsomt i 2020 med 300 procents vækstrater på kunder, forklarer direktør og medejer Kim Laursen (til ventre) og fabriksdirektør Simon Lie. Foto: Anders Knudsen

Melitek A/S præsterer rekord-overskud og har store udvidelser på tegnebrættet.

Melitek A/S, der producerer miljørigtig og pvc-fri plastgranulat til kunder i den globale medicoindustri, har i regnskabet for perioden 1. juni 2019-30. juni 2020 præsteret et resultat efter skat på 20,2 millioner kroner.

Det er det bedste resultat i virksomhedens 41-årige historie.

- Det er et meget tilfredsstillende resultat, konstaterer medejer og direktør Kim Laursen.

Virksomheden, der ligger på Hartvig Jensensvej i Nørre Alslev, og i dag ejes af brødrene Kim Laursen og Jesper Laursen, blev grundlagt i Sverige af brødrenes far i 1979 som handelsvirksomhed.

I 1999 startede virksomheden egen produktionslinje i Hellerup, og i 2003 rykkede Melitek A/S til Nørre Alslev, hvor medarbejderstaben dengang talte 13 medarbejdere.

- I øjeblikket er vi 48 medarbejdere, og vi har det seneste halvandet år ansat otte medarbejdere, fortæller fabriksdirektør Simon Lie, der blev tilknyttet Melitek A/S for netop halvandet år siden.

Fabriksdirektør Simon Lie med Meliteks kerneforretning - plastgranulat - til medico-industrien. Melitek står i 2021 foran markante udvidelser i form af to nye lagerhaller, en ny produktionshal og to færdigvaresiloer. Foto: Anders Knudsen

Støt og rolig vækst

Dermed fortælles historien om en virksomhed, der siden etableringen på Nordfalster i 2003, støt og roligt har vækstet.

- Vi har for mange år siden besluttet, at Melitek skal befinde sig i den grønne del af plastverdenen, og det har gjort os til den niche-virksomhed, vi er i dag, lyder det fra Kim Laursen.

Melitek har ifølge Kim Laursen i årene 2018-2020 haft vækstrater på produceret tonnage på mellem fem og ti procent og efterspørgslen er fortsat stigende.

Og coronakrisen har ifølge Kim Laursen ikke haft negativ betydning for Melitek.

Den del af medico-industrien, der producerer til hospitaler, hvor planlagte operationer er blevet aflyst, har haft registreret nedgang på grund af coronakrisen.

Men ikke Melitek.

- Vi opererer i høj grad i segmentet for brugervenlige home-care produkter, og det er der fortsat brug for på trods af corona, konstaterer han og tilføjer:

- Til gengæld så vi for to-tre år siden ind i det diagnostiske markedet for rent plast til brug for testudstyr. Efterspørgslen i netop det segment er på grund af corona og behovet for tests steget voldsomt i 2020, fortæller Kim Laursen.

I netop det segment arbejder Melitek sammen med Thermo Fisher, der forvandler plastgranulat til laboratorieudstyr, og virksomheden Roche med hovedsæde i Schweitz, der er en global spiller på markedet for diagnostik og diabeteskontrol.

- I det segment har vi set 300 procents vækstrater på kunder, og selvom vi forventer og håber på vacciner mod covid-19 i 2021, så forventer vi, at der fortsat i 2021 vil være stort behov for testudstyr, vurderer Kim Laursen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Markante udvidelser i 2021

Melitek står desuden overfor både lager- og produktionsudvidelser i den nærmeste fremtid.

- Vi står overfor foran markante udvidelser på fabrikkens 38.000 kvadratmeter store matrikel i Nørre Alslev, fortæller Kim Laursen.

Allerede i begyndelsen af det nye år forventes det, at første spadestik kan tages til to nye lagerhaller på hver 1.000 kvadratmeter.

- Vi har i høj grad brug yderligere lagerkapacitet ikke mindst, så vi forventer, at de to lagerhaller kan være klar til brug i foråret 2021, fortæller Simon Lie.

Han oplyser desuden, at Melitek også har planer om at etablere en ny 600 kvadratmeter stor produktionshal samt to færdigvaresiloer.

- Vi har brug for en ny produktionslinje, som kan fordoble vores produktionskapacitet. Hele det projekt skal gerne være klar, så den nye produktionslinje kan tages i brug i 2022, forklarer Simon Lie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Store aftagere

Kim Laursen tilføjer, at behovet for den markant øgede lager- og produktionskapacitet skyldes opskalering på kendte forretningsområder.

- Vi har lavet aftaler med store aftagere, der kan beskrives som værende i top 10 på markedet. Det medfører for Melitek et markant øget behov for øget kapacitet, fortæller Kim Laursen, der i den forbindelse oplyser, at han forventer vækstrater på omkring 20 procent produceret tonnage.

Netop med den forventede øgede produktionskapacitet, så forventes det også, at der bliver yderligere behov for medarbejdere.

- På de eksisterende produktionslinjer kører vi i øjeblikket skiftehold 24 timer i døgnet fem dage om ugen. Derudover har vi i weekenden også produktion to gange 12 timer. Vi forventer i 2021 at komme helt op på fuld kapacitet, så vi også i weekenden kører 24 timer i døgnet. Det vil betyde, at vi i den forbindelse opretter seks nye stillinger, fortæller Simon Lie.

Han peger desuden på, at den nye produktionslinje, der som nævnt forventes i drift i 2022, også skal bemandes med nye medarbejdere.

  • Melitek så for to-tre år siden ind i det diagnostiske marked for rent plast til brug for testudstyr. Efterspørgslen i netop det segment er på grund af corona og behovet for tests steget voldsomt i 2020 med 300 procents vækstrater på kunder, forklarer direktør og medejer Kim Laursen (til ventre) og fabriksdirektør Simon Lie. Foto: Anders Knudsen
  • Fabriksdirektør Simon Lie med Meliteks kerneforretning - plastgranulat - til medico-industrien. Melitek står i 2021 foran markante udvidelser i form af to nye lagerhaller, en ny produktionshal og to færdigvaresiloer. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken