Den østjyske industrikoncern AVK Holding stiller sig nu op i rækken af danske
virksomheder, som har indgået et forlig med Statsadvokaturen for Økonomisk
Kriminalitet - Bagmandspolitiet - i skandalen om FN's olie-for-mad-program.
AVK skal ifølge forliget betale 875.000 kr. plus procesrenter eller 1,2 mio.
kr. til Bagmandspolitiet, skriver Dagbladet Børsen.
Politiet havde oprindelig krævet et langt større beløb i form af konfiskation af den fortjeneste, AVK Holding fik på en ordre til Irak for nu mere end otte år siden.
Hele sagen begyndte, da topledelsen i AVK Holding i 2002 opdagede, at en
medarbejder i Dubai ulovligt havde indgået en aftale med en agent i Jordan om at betale bestikkelse i forbindelse med en ordre til Irak.
AVK er en af de førende producenter i verden af ventiler, hydranter og tilbehør
til vandforsyning, gasforsyning, spildevandsbehandling og brandbekæmpelse.
- Vi betragter forliget som en sejr, fordi det præcis svarer til det beløb, som vi hele tiden har været parate til at betale for vores rolle i sagen, siger eneejer og adm. direktør for AVK Holding, Niels Aage Kjær, til dagbladet Børsen.
/ritzau/
Seneste artikler
18-årig idømt fængsel og en særlig sanktion
NFH flyvende på norsk visit
Nu ruller trafikken atter over broen
Provst med klar opfordring til kirkeministeren om bispevalg og stiftsgrænser: – Meld ud!
I tilfælde af krig eller krise: Kommune gør klar til det værste
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Kendt fra 'Det brune punktum': Køber hus på Falster
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke