Efter drøje forhandlinger har regeringen, DF, Socialdemokraterne og SF fredag indgået aftale om, at Danmark får et nationalt testcenter for vindmøller.
Det placeres i Østerild i Thy omkring 25 kilometer nordøst for Thisted og skal rummer testmøller på op til 250 meters højde.
Placeringen har været meget omstridt, fordi centret kræver fældning af skov. I den politiske aftale er der sat et maksimum på fældning af 450 hektar skov samt meget præcise vilkår for etablering af erstatningsskov.
I den oprindelige plan var der tale om at fælde omkring 1500 hektar skov.
Viser det sig, at det bliver nødvendigt at fælde yderligere 100 hektar skov, kræver det godkendelse i forligskredsen, fremgår det af aftalen.
Den konservative miljøordfører Tage Leegaard siger, at placeringen af testcentret i Østerild er en sejr for vedvarende energi.
- Det giver Danmark en enestående førerposition inden for vindenergi - og et stærkt rygstød til Nordvestjyllands satsen på vedvarende energi, siger Tage Leegaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Flere timer langt kommunalt it-nedbrud er overstået
Langholtlukning: - Det er borgerne, der taber
Stoppet med overlæs på 91 procent, men uden kørekort
Her er planerne for datacentret i Nakskov
Påvirket NFC-formand om økonomirod: Ansvaret er mit
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Bostedet Langholt lukker
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland