Den nykårede All England-mester Jonas Rasmussen overvejede før denne uges Swiss Open, om hans og makkeren Lars Paaskes triumf ved den store engelske badmintonturnering havde mærket dem fysisk og mentalt.
Det tyder meget på, for den danske herredouble måtte onsdag aften slide uventet hårdt i Basel for at hive en sejr i første runde på 19-21, 21-18, 21-11 i land.
Modstanderne var den totalt upåagtede schweiziske duo, Titon Gustaman og Agung Ruhanda, som spillede deres første herredoublekamp sammen i hovedturneringen ved en af de såkaldte Super Serie-turneringer.
Schweizerne, som tirsdag måtte igennem kvalifikationen, tog fusen på danskerne ved at tage første sæt, og med fem point i træk reducerede de til 17-18 i andet sæt, før Paaske og Rasmussen fik afværget den fiasko, som det ville være at tabe.
Først i tredje sæt fik danskerne sat tingene effektivt på plads med en sikker sætsejr.
Herresinglen Peter Gade fik en fin start på Swiss Open, da han besejrede japaneren Sho Sasaki 21-12, 21-13 i første runde.
De tabende All England-finalister i herredouble, Mathias Boe og Carsten Mogensen, rejste sig efter søndagens finalenedtur og vandt i to sikre sæt over et malaysisk par.
I herresingle kom Jan Ø. Jørgensen ud for en ny nedtur en uge efter det klare nederlag i første runde ved All England.
Dengang fik Jan Ø. Jørgensen slet ikke sit spil til at hænge sammen, og det skete heller ikke i denne uge i Schweiz, hvor han tabte 14-21, 10-21 til hollænderen Dicky Palyama.
/ritzau/
Seneste artikler
Gik på stemmejagt på Lolland-Falster – nu er han Putins nyttige idiot
Mand nikkede 14-årig en skalle efter kommentar om fodboldtrøje
Redningskrans står hen i det uvisse: Afventer stadig ministersvar
Elprisen styrtdykker: Her bliver den lavest
Dramatisk biljagt over Falster og Lolland: 20-årig dømt efter vild flugt
Mest læste artikler
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
DMI udsender varsel
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie
Afføring smurt ud på toiletter og ødelagte møbler på spritny skole
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter