Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
45.000 flasker blev fyldt på fire hektiske dage i Frederiksdals vineri.
Det sker en gang om året, at Frederiksdal Kirsebærvin får besøg af en sindrigt indrettet maskine og dens tyske ejer. Anordningen bliver stillet op i vineriet og på skift forbundet med et af de store stålfade, der indholder kirsebærsaften, som i løbet af et årstid har stået og gæret sig til velsmagende vin.
I én løbende proces bliver vinen tappet på flasker, som proppes til for så at blive forsynet med etiket, inden flaskerne i den anden ende af maskinen fyldes i kartoner og på paller, klar til at blive sendt rundt i både ind- og udland.
Frederiksdal Kirsebærvin eksporterer i dag til omkring 40 lande rundt i hele verden.
- Det går lidt hektisk til, for vi har kun maskinen i fire dage, og vi skal nå at have fyldt omkring 45.000 flasker, fortæller Harald Krabbe, ejer af Frederiksdal Vineri.
Et hold på seks mand betjener maskinen, som kan klare mellem 1.500 og 2.500 flasker i timen.
En særlig opgave er det at fylde kirsebærlikør på flasker. Cirka 4.400 liter skal fyldes på halvlitersflasker for at være klar til julehandelen.
Da Krabbe og hans to medejere for 10 år siden begyndte at lave vin af stevnskirsebær, var produktet ene og alene kirsebærvin. I dag producerer vineriet mange typer vin, fx en mousserende rødvin og en portvin.
KOMMENTARER