Annonce
Guldborgsund

SF presser på minister for klarere sommerhusregler

Sommerhusområdet i nordsjællandske Asserbo minder om byggeriet i Marielyst Ferieby, mener Trine Torp og Annemette Johnsen fra SF. Foto: Privat

Folketingsmedlem: - Det er store investeringsprojekter, der udlejes massivt, og som er en belastning for både miljøet, de rekreative områder, som husene ligger i, og for naboerne.

BØTØ Et flertal i byrådet gav torsdag aften tilladelse til byggeri af store poolhuse i Marielyst Ferieby.

Men for SF, der sammen med Enhedslisten stemte imod, er opmærksomheden på den kommende udlejning af husene ikke slut.

- Vi vil følge byggeriet nøje. Og når tiden kommer til udlejning, er vi også meget opmærksomme på, at der ikke kommer nogen erhvervsmæssige julelege. Det er stadig vigtigt for os at beskytte vores gamle sommerhusområde og dets kulturmiljø, siger SF's byrådsmedlem Annemette Johnsen.

På Christiansborg arbejder partiets folketingsmedlem Trine Torp for klarere regler om udlejning af sommerhuse - blandt andet på baggrund af sagen fra Bøtø og i samarbejde med SF Guldborgsund.

Trine Torp håber på et møde i den kommende uge med erhvervsminister Simon Kollerup (S).

- Byggeriet på Falster minder meget om det, vi ser flere andre steder i landet, hvor der foregår erhvervsmæssig udlejning, som Erhvervsstyrelsen jo nu har varslet en række påbud imod. Det er store investeringsprojekter, der udlejes massivt, og som er en belastning for både miljøet, de rekreative områder, som husene ligger i, og for naboerne. Derfor har jeg bedt om et møde med erhvervsministeren for at drøfte sommerhuslovens regler, som jeg mener bør være klarere. Vi ønsker tydelige kriterier for, hvornår udlejningen er inden for loven. Og en bedre hjemmel til at håndhæve overtrædelserne, siger Trine Torp og fortsætter:

- Vi ser disse voldsomme, gigantiske huse dukke op flere steder. Det er ret massive byggerier, der er i gang lige nu med kunstgræsplæner, minigolfbaner og alverdens aktivitetsrum. De fungerer som rene udlejningshuse, hvor ingen føler ansvar for en god relation til naboerne.

Trine Torp fremhæver blandt andet et sommerhusområde i nordsjællandske Asserbo, hvor Skanlux har bygget og via et datterselskab udlejer en række store huse.

Det er blandt andet der, Erhvervsstyrelsen har bedt en række ejere om at skrue ned for udlejningen.

Hos Guldborgsund Kommune har formand for teknik, miljø og ejendomsudvalget, Peter Bring-Larsen (G), flere gange understreget, at han har tillid til, at udlejningen af Bøtø-husene kommer til at foregår indenfor lovgivningen.

- Vi skal naturligvis ikke mistænke nogen ubegrundet, men det er kommunens pligt at anmelde til Erhvervsstyrelsen, hvis der foregår ulovlig udlejning. Det håber jeg bliver taget alvorligt, siger Annemette Johnsen.

Erhvervsstyrelsen har siden juni 2018 modtaget anmeldelser af 44 sager om store sommerhuse.

I 14 af 15 sager, som styrelsen foreløbig har sagsbehandlet, har udlejningen efter Erhvervsstyrelsens vurdering karakter af erhvervsmæssig udlejning i strid med sommerhusloven.

Fælles for disse sager er, at der er tale om sommerhuse med meget stor kapacitet, der udlejes og markedsføres intensivt og genererer høje lejeindtægter. Sommerhusenes indretning, beliggenhed og faciliteter understreger, at de er indrettet til og målrettet mod intensiv udlejning, hedder det i en statusredegørelse fra styrelsen til Folketinget 8. januar.
Erhvervsstyrelsen har overfor ejerne af sommerhusene varslet et påbud om ophør med den ulovlige erhvervsmæssige udlejning, og styrelsen fortsætter sagsbehandlingen af de resterende sager.
Det er første gang, at Erhvervsstyrelsen har taget stilling til udlejningen i denne type af sager om store sommerhuse.

  • Sommerhusområdet i nordsjællandske Asserbo minder om byggeriet i Marielyst Ferieby, mener Trine Torp og Annemette Johnsen fra SF. Foto: Privat
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet