På sjette døgn kæmper besætning og brandeksperter med at få slukket branden om bord på containerskibet Charlotte Maersk.
Skibet, der har tre danskere blandt sin 21 mand store besætning, befinder sig i havet cirka 45 sømil fra havnebyen Port-Klang i Malaysia.
Vicedirektør i Maersk Line, Søren Andersen, siger, at der vil gå nogle dage endnu, før branden er endelig slukket.
- Branden er begrænset til 150 containere. De køles ned, men derefter skal hver enkelt container åbnes og efterslukkes. Indtil videre har vi kun fået efterslukket 20 containere, siger Søren Andersen.
Brand om bord på containerskibe er yderst sjældne.
- Det er en usædvanlig situation, vi er i. Brand i containerskibe er meget sjældne, men når det sker, tager det tid at få slukket, siger Søren Andersen.
Både besætning og skib er i god form på trods af branden. Skibet kan laste over 8000 containere. Derfor er branden begrænset til et mindre antal af containerne om bord.
Maersk Line har endnu ikke kunnet klarlægge brandårsagen, men noget tyder ifølge Søren Andersen på, at det er indhold i containere, der er selvantændt.
- Når branden er slukket, sejler skibet til den nærmeste havn for at live losset om omlastet. Sikkerheden både for besætning, skib og last er det vigtigste for os. Bagefter undersøger vi, hvad årsagen til branden er, og hvorfor den er opstået, siger Søren Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tv-vært har købt andel i lokalt sommerhus
Først fløj gasflasken mod kvinden: Siden kom trusler om kniv og drab
Lolland har brug for millioner - ikke en ny omfartsvej
Lokal fotograf hædret med international pris
Brrr... frøs du også? Så koldt var det i nat
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker