cookie-og-privatlivspolitik
En travl formand på markedspladsen. Her blev der også tid til et indslag i Radio SydhavsØerne, som sendte live fra markedet.
En travl formand på markedspladsen. Her blev der også tid til et indslag i Radio SydhavsØerne, som sendte live fra markedet.
Foto: Anders Knudsen

Guldborgsund

Vejret drillede 40-års jubilæum

Formanden for Døllefjelde Musse Marked Leif Chortzen kunne søndag se tilbage på et marked med lidt blandende følelser.




19. maj 2019 kl. 21:30 Af Margit Olsen

Annonce

- Vejret gav en rigtig dumt start på årets Døllefjelde Musse Marked. Vi var meget udfordret af vejret torsdag aften og fredag. Torsdag gav et kraftigt blæsevejr udfordringer ikke mindst for vores stadeholdere, hvor mange telte blæste i stykker. Fredag lovede vejrudsigten regn i vores område, og det holdt mange hjemme, også selv om vejret faktisk blev helt hæderligt, siger Leif Chortzen.

Lørdag skinnede solen heldigvis, og folk strømmede til markedet.
- Vores vurdering er, at lørdagen i år slår alle rekorder rent omsætningsmæssigt for en enkeltstående dag i markedets 40-årige historie.
- Der var helt til markedet lukkede sent lørdag fyldt med gæster på pladsen. Ligesom søndagen i år fra markedskomiteen bedømmes som bedre end samme dag sidste år, siger Leif Chortzen søndag, da markedet var på vej til at lukke for i år.

Formanden skønner, at markedet dette år kommer ud med et overskud på knap en million. Og det vel og mærke efter at alle udgifter inklusiv regninger på underholdning, som løber op i 1,4 millioner kroner, er betalt.

Men Døllemarked er ifølge formanden alt andet en økonomi.

- Det vigtigste er, at alle vores gæster har haft en god oplevelse. Har nydt de mange koncerter, underholdningen, de mange boder og stande. Det kæmpe setup omkring markedet kan ifølge formanden slet ikke lade sig gøre uden de mange frivillige.

- Vi har i år været lidt udfordret, idet vi fik nogle afbud i sidste øjeblik på grund af sygdom, og generelt skal vi nok nytænke måden at finde frivillige, som vil tage den tørn med på markedet.

I år har der været omkring 730 - 740 frivillige, som har givet en tørn med. Og som alle har været medvirkende til at endnu et marked kunne afvikles.

- Uden frivillige intet marked, siger en taknemmelig Leif Cortzen.

Men arbejdet er ikke slut endnu. De mange frivillige blev søndag aften ved 21-tiden samlet til restemad og en briefing om, hvordan årets marked har været.
Og de kommende dage venter et kæmpe nedtagningsarbejde - og for mange sikkert også en god lang nattesøvn ovenpå mange travle dage.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

nye kunst i gedser???? 26. juni 2019 kl. 07.42

AF: JOHN WENNERWALD

Tillykke til folkestyret 24. juni 2019 kl. 00.22

AF: LOTTE HINRICHSEN LARSØ

Til byrådet vedr.… 19. juni 2019 kl. 16.53

AF: POUL HANSEN

At tænke sig.... 18. juni 2019 kl. 08.09

AF: JOHN WENNERWALD

Ulovlighed efterfølges 16. juni 2019 kl. 21.49

AF: MARTIN WOUTERS

at lukke broen 15. juni 2019 kl. 15.15

Annonce