Annonce
Indland

Myndigheder sender usikker antistoftest til 500.000 danskere

SSI vil gøre det tydeligt for deltagerne i en stor befolkningsundersøgelse, at resultatet alene giver en indikation på, om de har dannet antistoffer. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sundhedsordfører er bekymret for, at fejlsvar kan give en falsk opfattelse af at være beskyttet mod smitte.

En halv million danskere modtager snart en antistoftest som led i befolkningsundersøgelsen "Vi tester Danmark".

Men testen har vist sig at være utilregnelig, ligesom at testkittet ikke er CE-godkendt til, at borgere selv må gennemføre priktesten derhjemme.

Det skriver Politiken onsdag.

CE-mærkning er fabrikantens eller importørens angivelse af, at et produkt overholder EU-lovgivningen.

De mange test stammer fra april, hvor Region Hovedstaden købte 1,4 millioner antistoftest fra danske Bestsellers partnerfirma i Kina for over 60 millioner kroner.

Men testen fra producenten Livzon viste sig at være for upræcis. Faktisk så upræcis, at de indiske sundhedsmyndigheder helt har valgt at kassere den.

Alligevel bliver 500.000 testkits snart sendt ud til danskerne, så de kan teste sig selv uden fagpersoner til at tjekke resultatet.

- Vi bruger de her test, fordi det er dem, vi har til rådighed, og fordi de kan gennemføres hjemme hos folk selv. Til diagnostisk brug er det enormt vigtigt, at vi har det fuldstændigt rigtige svar, men når vi laver en befolkningsundersøgelse som denne, kan vi leve med, at testen har en lidt lavere præcision, siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut (SSI) til Politiken.

Det er SSI og regionerne, der står bag undersøgelsen.

Robert Skov tilføjer, at SSI vil gøre det tydeligt for deltagerne, at resultatet alene giver en indikation på, om de har dannet antistoffer.

Politiken har talt med to eksperter, der undrer sig over, at myndighederne med åbne øjne udsender usikre antistoftests til ikke-godkendt hjemmetestning blandt så mange danskere.

Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet og medlem af regionsrådet for Liberal Alliance, siger til avisen, at han mener, at "projektet rejser nogle problemer både forskningsmæssigt og lægeetisk".

Imens vurderer Karen Angeliki Krogfelt, professor i medicinsk mikrobiologi ved Roskilde Universitet, at undersøgelsens metode og design skaber mange videnskabelige usikkerheder.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, er bekymret for, at fejlsvar kan give deltagerne en falsk opfattelse af at være beskyttet mod coronasmitte. Især når testen ikke udføres af en fagperson, påpeger han.

- Vi risikerer, at der er nogle borgere, der benytter sig af testen, og som så får et falsk svar, hvormed vi så kan risikere, at de kommer til at handle efter, at de faktisk har antistoffer og derfor ikke skal bekymre sig om at blive smittet, siger han til Ritzau.

  • SSI vil gøre det tydeligt for deltagerne i en stor befolkningsundersøgelse, at resultatet alene giver en indikation på, om de har dannet antistoffer. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé