67-årig lystsejler er fundet i god behold

Da eftersøgningsområdet søndag middag blev udvidet fra at omfatte det midterste Kattegat til også at omfatte farvandet mellem Anholt og Læsø, gav det pote.

Den 67-årige lystsejler fra Nordjylland, der har været forsvundet siden fredag morgen, blev søndag først på eftermiddagen fundet drivende nordvest for Anholt.

Manden er uskadt og ved godt mod, oplyser stabsvagten ved Søværnets Operative Kommando.

SOK er ved at undersøge, hvad manden og båden Esparanza har været ude for. Bådens mast er knækket og båden er i det hele taget medtaget.

/ritzau/

Efter at have været væk siden fredag morgen blev en lystsejler fra Nordjylland og hans båd Esparanza fundet i god behold nordvest for Anholdt.

Offentliggjort Sidst opdateret