Mjød med mønsk æblemost

På Rytzebækgård ved Liseby på Sydvestmøn er der en plantage med 3.000 æbletræer. Plantagen ligger naturskønt ikke meget mere end et par stenkast fra kysten ved Hjelm Bugt mod syd og i læ for vinden af Grønved Skov mod vest.

Det er Kirsten Rohde Jensen på 60 år, der har den økologiske æbleplantage. For et par år tilbage gik hun sammen med brygmester Annemarie Hartvig Jensen om at skabe en mjød baseret på de mønske æbler og mønsk honning. Ud af anstrengelserne kom Underfundig Mjød, som er blevet taget rigtig godt imod af velrenommerede restauranter, hvor Noma er blandt aftagerne.

At de to kvinder skulle springe ud som mjødbryggere lå absolut ikke i kortene. Annemarie er uddannet farmaceut og har bl.a. i 17 år arbejdet med at udvikle lægemidler for Novo Nordisk. En spirende interesse for ølbrygning betød dog, at hun sagde sit job op og uddannede sig til brygmester. I dag eksperimenterer hun med smagssammensætning i øl hjemme i garagen på Frederiksberg, hvor Kirsten også stadig har en lejlighed.

Kirsten Rohde Jensen har i mange år arbejdet som juridisk chef i Nationalbanken, hvor hun har knoklet med jura fra morgen til aften, inden hun tog en beslutning om at prøve noget andet og plantede 3.000 æbletræer på Rytzebækgård, som siden 2002 har været Kirsten og hendes mand Henriks fritidshus.

- Jeg besluttede mig for at lave et kæmpe skift i mit liv og tænkte, at det kunne være interessant at bygge noget nyt op fra bunden. Jeg husker fra mine forældres have, når vi såede noget, og det voksede op, det syntes jeg var dybt fascinerende. Min tilgang er meget smag og kvalitetsfødevarer, og jeg ville gerne skabe nogle æbler, som smagte godt og kunne bruges til noget forskelligt, fortæller Kirsten.

Hun plantede derfor mange forskellige æblesorter i plantagen, bl.a. Rød Aroma, Holsteiner Cox, Guldborg, Discovery, Topaz og Collina.

- Når man går meget op i smag, skal man jo have forskellige sorter, og hvis du kun har én sort, er du sårbar, hvis den æblesort er eksponeret et år, eller bliver ramt af frost, siger Kirsten, som tilegnede sig viden ved at læse om æbler, ligesom hun fik rådgivning af hortonom og konsulent i Økologisk VKST Maren Korsgaard, som selv har en æbleplantage.

Æblemosten får Kirsten lavet på mosteriet Nymandsgård i Majbølle på Lolland, og via sit netværk fik hun aftaler med restauranter som Noma og Amass og en hotelkæde i København om at aftage æblerne.

- Det gælder om at opsøge de muligheder, der er. Et par steder er jeg gået ind til køkkenchefen med et par æbler og spurgt, om de var interesseret, fortæller hun.

Kirsten har bistader i æbleplantagen, så bierne kan bestøve æbletræerne. I perioder har hun selv haft bier, og i øjeblikket kommer den lokale biavler Torben Larsen og hjælper med bestøvningen. Kirsten begyndte derfor at fundere over, at det kunne være interessant at kombinere æblemosten og biernes honning. Mjød kom således ind i tankerne, da den gamle nordiske drik, som mange forbinder med vikingerne, er brygget på gæret honning.

- Mjød anses for at være verdens ældste alkoholiske drik, og da jeg er meget vininteresseret, tænkte jeg, at det kunne være spændende at se, om man kunne lave en mjød af mere vinøs karakter, forklarer hun.

Kirsten kunne dog ikke brygge mjøden selv og havde heller ingen ambitioner om at begynde på det. Men da hun ved en tilfældighed mødte Annemarie, som ved en masse om ølbrygning, faldt det hele i hak, og de besluttede sig for at kaste sig ud i projektet med at fremstille en nyfortolkning af mjøden, hvor vandet er skiftet ud med æblemost.

- Vi begyndte at eksperimentere og havde vel 50 forsøg med forskellige krydderier og æblesorter og forskellige mængder af honning. Vi fik Bo Bratlann, som på det tidspunkt var sommelier på Amass Restaurant, til at smage på mjøden og give os sparring, og Christian Grønlykke fra Løgismose, som går meget op i klassiske franske vine, var også med på sidelinjen, fortæller Kirsten.

Resultatet blev Underfundigs mjød brygget af æblemost på Holsteiner Cox-sorten og krydret med humle.

- Syren fra æblerne er med til at udjævne sødmen fra honningen, og humlen giver lidt bitterhed, så du får en lettere og mere frisk mjød. Vi plejer at sige, at mjøden er sød uden at være sød og fyldig uden at være tung, siger æbleavleren, som både anbefaler mjøden som iskold aperitif eller dessertvin til ost, æble- eller chokoladedesserter.

Mjøden egner sig også fortrinligt som en drink blandet med tonic, gin eller med en mousserende prosecco.

- Navnet Underfundig kom sig af, at en journalist skulle hjælpe os med teksterne til etiketten. Vi sagde til hende, at det skulle være enkelt, professionelt og lidt underfundigt. Og så sagde hun, at det skal I da hedde. Vi synes også, at drikken er lidt underfundig, og man må gerne tænke lidt over det, hvilket også understreges af, at Underfundig står på hovedet på etiketten. Det er lidt drilsk og humoristisk, og kunderne kan huske det, forklarer Kirsten.

En af udfordringerne for Kirsten og Annemarie har været at forklare kunderne, hvordan de skal bruge det nye produkt.

- Mange har måske ikke smagt mjød før eller tror, at det er øl. Men de fleste, som har smagt mjøden, kan lide den. Noget af det næste, vi skal, er at blive bedre til at komme med forslag til, hvordan man kan bruge mjøden til fx at lave drinks, siger Kirsten.

Underfundig har derfor fået en bartender fra Møn Gin til at afprøve mjøden i forskellige cocktails. Derudover har Kirsten og Annemarie også bl.a. udviklet en variant af æblemjøden krydret med porse, ligesom Annemarie også har udviklet en julemjød krydret med appelsinskaller og kanel.

- Vi har en kapacitetsgrænse på 10.000 flasker om året, så lige nu overvejer vi, hvor stor forretningen skal være, fortæller Kirsten.

Men interessen er stor, når Kirsten deltager i markeder og fødevarefestivaler som Æblernes Dag i Stege eller Madens Folkemøde.

- Når vi deltager på markeder, øger vi kendskabet over for privatkunder, mens vi i det daglige har mest kontakt til erhvervskunder, siger hun.

Underfundigs mjød er da også at finde både hos vinhandlere og gourmetrestauranter som Noma, Formel B og Mielcke & Hurtigkarl i København og Babette i Vordingborg.

- Det mål, jeg satte mig dengang jeg plantede æbletræerne, er lykkedes bedre, end jeg havde forestillet mig. Det er en rejse, vi er på, siger Kirsten.

Hun har dog ingen planer om at udvide æbleplantagen. Den har den størrelse, den skal have, som hun siger.

Til gengæld vil hun gerne gøre mere ud af at formidle viden om æbler og har indgået en aftale med et forlag om at skrive en bog om æbler.

- Den skal handle om viden om og glæden ved æbler og deres anvendelsesmuligheder, og der vil også være opskrifter, fortæller Kirsten.

Derudover står hun for det faglige indhold på Æblernes Dag i Stege 18. oktober, ligesom hun sammen med Møns Museum er involveret i et projekt, der skal bringe gamle danske æblesorter tilbage.

- Jeg har været rundt som detektiv og opsnuset gamle æblesorter hos Pometet i Glostrup, i gamle avisartikler og fundet frem til folk, som har gamle sorter. Jeg har opstøvet 12 sorter bl.a. Fredskov, Dronning Louise, Alfred Hage- og Brøndæblet. Vi har besluttet at plante 400 æbletræer af gamle sorter langs vandreruten Camønoen.

Den lokale Rotary-klub har påtaget sig opgaven at plante æbletræerne, og arbejdet går i gang til efteråret. Der kommer til at være små infoskilte om de forskellige sorter langs ruten, og museet vil lave podcast om æbleavl og kulturhistorie.

- Vi håber, at flere får lyst til at dyrke æbler og bringe dem ind i madlavningen, slutter æbleentusiasten, som også selv har podet nogle af de gamle sorter i sin æbleplantage.