Annonce
Bolig og livsstil

Gåture og motion gør dig bedre til at lære nyt

Hvis du skal huske en præsentation eller på kursus med jobbet, kan du bruge motion til at konsolidere din viden. (Arkivfoto) Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Både børn og voksne har gavn af motion før eller efter bøgerne. Og ti minutters fysisk aktivitet kan faktisk gøre en forskel, viser amerikansk forskning.

Ti minutters cykling før man stikker snuden i bøgerne. Eller tyve minutters løb før de spanske verber.

Det har længe været diskuteret, hvordan motion påvirker indlæringsevnen. Og i folkeskolen skal undervisningen i dag indeholde 45 minutters bevægelse om dagen.

Men forskning viser faktisk, at ikke bare børn, men også voksne kan få styrket hukommelsen ved at få pulsen op, siger Jacob Wienecke, som er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

- Men ved, at det at være fysisk aktiv har en akut effekt på opmærksomhedsevnen. Man ved også, at akut fysisk aktivitet kan påvirke hukommelsesevnen, forklarer lektoren.

Ny amerikansk forskning fra University of California viser, at bare ti minutters let fysisk aktivitet er nok til at forbedre hukommelsen.

I studiet blev en gruppe voksne sat til at dyrke ti minutters yoga, tai-chi eller rask gang. Efterfølgende hjernescanninger viste en forbedret kommunikation mellem hippocampus og de kortikale områder, som styrer henholdsvis hukommelse og syn.

Derfor blev folk bedre til at huske og adskille billeder, skriver forskergruppen i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

- Og en spadseretur vil faktisk være nok til at få gavn af nogle af disse fordele, siger neurolog og forskningsleder Michael Yassa til The Guardian.

Studiet er interessant, fordi bogstaver basalt set også bare er billeder, som knytter sig til visuel hukommelse, siger Jacob Wienecke.

Og det ligger fint i tråd med, hvad man allerede ved fra forskningen: nemlig at motion har en akut effekt på indlæringsevnen, siger han.

- Hvis man motionerer i 15 minutter og så læser eller øver det, man skal huske, så kan man se, at det har en positiv effekt, når man tester hukommelsen senere hen, siger Jacob Wienecke.

Det er dog vigtigt, at man holder motionen ved moderat intensitet. For hvis man giver den fuld pedal, kan man blive så træt, at det i stedet går ud over koncentrationen, forklarer han.

Du kan også bruge motionen efter bøgerne. Og her må du gerne give den smæk for skillingen.

- Studier viser, at hvis man er fysisk aktiv med høj intensitet efter det, man gerne vil lære, så har det også en positiv effekt på indlæringen, siger Jacob Wienecke.

Som en tredje mulighed kan du bruge motion til såkaldte "brain breaks". Altså små afbræk mellem terperiet, hvor du bruger fysisk aktivitet til at give hjernen en pause.

- Der ser man også i opmærksomhedstests, at børn faktisk bliver mere opmærksomme på det, de skal lære, siger Jacob Wienecke.

Studierne viste dog ikke, hvor længe børnene kunne huske den nye viden. Men et toårigt studie fra Holland har vist, at fysisk aktivitet også kan gavne langtidshukommelsen, forklarer lektoren.

Hvordan man bedst bruger den viden i praksis, er svært at sige entydigt, da personlige præferencer også kan betyde noget. Jacob Wienecke råder til, at du prøver dig frem.

/ritzau fokus/

  • PLUS Regioner ønsker alle unge ind ad samme dør
    Hvis du skal huske en præsentation eller på kursus med jobbet, kan du bruge motion til at konsolidere din viden. (Arkivfoto) Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Kørte med tog ind i Ukraine: - Man mærker mest krigens nærvær på stemningen

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo