Den polsk-franske instruktør Roman Polanski sender nu en varm tak til sine tilhængere fra sin hytte i de schweiziske alper, hvor det 76-årige filmikon sidder i husarrest.
Opbakningen har været tiltrængt for Polanski, der venter på at finde ud af, om han skal udleveres til retsforfølgelse i USA for et seksuelt overgreb på en mindreårig.
- Disse beskeder er kommet fra mine naboer, fra folk over hele Schweiz og uden for Schweiz - fra hele verden, skriver den Oscar-vindende instruktør i et åbent brev på den franske debattør og filosof Bernard-Henri Lévys hjemmeside.
- Jeg ønsker, at de alle får at vide, hvor meget det varmer ens hjerte, når man er lukket inde i en celle, at høre denne mumlen af menneskelige stemmer og solidaritet i sin mail om morgenen.
Polanski har været eftersøgt af de amerikanske myndigheder lige siden, han i 1978 flygtede fra USA efter at have indrømmet et sexovergreb mod en 13-årig pige. Fælden klappede dog sidst i september, da schweizisk politi reagerede på den internationale arrestordre.
Anklagemyndigheden i USA kræver, at den 76-årige filminstruktør bliver udleveret for at blive stillet til ansvar for overgrebet i 1977. Fra det schweiziske justitsministerium lyder det, at man vil tage stilling udleveringen i det nye år.
/ritzau/
Seneste artikler
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok