Repræsentanter fra samtlige partier i Lolland Byråd var onsdag samlet for at drøfte og tage hul på en ny sparerunde.
Der skal ikke bare spares 38 millioner kroner, som avisen omtalte i torsdags, men gerne oparbejdes en bevillingsreserve på 75,8 millioner kroner inden udgangen af 2008.
Budgetopfølgningen pr. 31. marts viser, at de syv udvalg og deres sektorer vil få budgetoverskridelser på deres serviceudgifter, som løber op i sammenlagt 38 millioner kroner.
Som led i finanslovsforliget har regeringen og Dansk Folkeparti vedtaget en drifts- og anlægssanktion mod landets kommuner, som ikke overholder deres drifts- og anlægsbudgetter. Kommunerne har fået besked om, at de vil blive straffet krone for krone.
På sidste byrådsmøde måtte politikerne derfor også udskyde for 65 millioner kroner anlægsopgaver, som ikke nåede at blive udført i 2007.
Ud over de 38 millioner kroner tegner arbejdsmarkedsudvalget sig for en ventet budgetoverskridelse på 20,8 millioner kroner. Det drejer sig ikke om serviceudgifter, men om overførselsudgifter til flere borgere end ventet. Udgiften vil kommunen ikke blive sanktioneret for, men Lolland Byråd ønsker, at udvalgene overholder deres budgetter.
Sammenlagt tyder alt på, at der bliver overskridelser på 53,5 millioner kroner, og for at være på den sikre side og have en tilstrækkelig margin er målet nu at oparbejde en bevillingsreserve på 75,8 millioner kroner.
Marianne Knudsen
mk@folketidende.dk
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde