Farvel til jobcirkusset

Af Karl Erik Watz

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har været umanerlig længe om at beslutte sig for at gøre noget ved det jobcirkus, der har underholdt avislæsere og tv-seere med skrækkelige eksempler på, at kommunerne har sendt arbejdsledige på dyre absurde aktiveringskurser til ingen verdens nytte.

Cirkusset koster omkring 15 milliarder om året, og så er det jo beklemmende, at aktiveringen alligevel ikke virker efter hensigten, nemlig at få ledige ud på arbejdsmarkedet igen. Til gengæld har de kommuner, som snedigt har udnyttet aktiveringen og den dermed forbundne statslige refusion til ren kassetænkning, mens ledige er blevet ladt i stikken, scoret gevinsten.

Som sin første handling efter efterårsferiens afslutning bebuder beskæftigelsesministeren nu, at hun vil tage hul på forhandlingerne om en reformering af hele aktiveringssystemet med forligspartierne, Dansk Folkeparti og Radikale, og det betyder forhåbentligt et farvel til jobcirkusset. Bedre sent end aldrig, må man sige, blandt andet fordi Arbejdsmarkedskommissionen allerede sidste år gjorde opmærksom på, at aktiveringsindsatsen ude i kommunerne ikke var i orden.

Men først efter at de mange meningsløse aktiveringseksempler er blevet gravet frem, har ministeren indset, at der må gøres noget.

Problemet er naturligvis, at jobbene mangler, og Inger Støjbergs tøven har sikkert udgangspunkt i den almindelige opfattelse på Borgen og andre steder af, at der snart vil være mangel på arbejdskraft.

Det er forstemmende at konstatere, at hvis kommunerne ikke havde forholdt sig så umoralsk til kassetænkning, som tilfældet åbenbart har været rundt omkring, så var der ikke det store behov for at ændre reglerne. Men dér, hvor det er muligt at gennemføre kassetænkning, er fristelsen til at sænke sugerøret ned i statskassen altså for stor.

Hvis kommunerne i stedet var mest interesseret i at få deres arbejdsledige borgere i arbejde i stedet for at score kassen, ville meget se anderledes ud. Men det vel for meget forlangt, når nu muligheden har været der?

Kommunerne er jo hårdt trængt økonomisk, og så har fristelsen til at gøre et refusionssystem til en pengemaskine nogle steder været så tillokkende, at anstændigheden samtidig er blevet sat på stand by.