Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har torsdag formelt inviteret stats- og regeringscheferne fra 192 lande til FN's klimatopmøde i København, erfarer Ritzau.
Invitationen har form af et brev fra statsministeren, som er sendt via de danske ambassader og repræsentationer i udlandet.
Stats- og regeringscheferne inviteres til at deltage i konferencens afsluttende del torsdag og fredag den 17. og18. december.
Indtil nu har godt 40 stats- og regeringschefer meddelt FN's Klimasekretariat i Bonn, at de agter at deltage i København - blandt dem den britiske premierminister, Gordon Brown, Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, og den tyske kansler, Angela Merkel.
Ud over at deltage i forhandlingerne i København om en ny klimaaftale skal stats- og regeringscheferne også til gallamiddag hos dronningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker