Annonce
Lolland

Køber bekræfter: Vi skulle tinglyse køb

Sagen om Vejlegade 1 har taget endnu en drejning. Finansiel Stabilitet har tidligere fortalt, at et pantebrev i ejendommen blev solgt til firmaet Halkin/Kinnerton Credit Management. Men det viser sig at være forkert. Foto: Jan Knudsen

Det var ikke Finansiel Stabilitet, der skulle tinglyse salget af et pantebrev i Vejlegade 1 i Nakskov.

NAKSKOV Da Finansiel Stabilitet i 2013 solgte 6.000 pantebreve, havde det statslige selskab pligt til at tinglyse handlen. Sådan lød det fra Tinglysningsretten i Viborg, fortalte Folketidende for nylig.

Som nævnt var det dog ikke sket med et pantebrev i ejendommen Vejlegade 1 - det gamle El Paso og Zone Nightclub. Her står Finansiel Stabilitet stadig opført som ejer af pantebrevet, og det har givet problemer, fordi det har været svært for Lolland Kommune at finde ud af, hvem der nu ejer pantet.

Hos Finansiel Stabilitet bestred jura- og kreditdirektør Marianne Simonsen tinglysningsrettens melding om, at Finansiel Stabilitet skulle have en pligt til at tinglyse handlen. For det første er det ikke en pligt, og for det andet var det aftalen, at køberen skulle sørge for at tinglyse handlen, argumenterede hun.

Den udlægning bakkes nu op af dels Erhvervsministeriet og dels køberen.

Ingen pligt til tinglysning

Det lokale folketingsmedlem Kasper Roug (S) gik nemlig ind i sagen og bad om en redegørelse fra Erhvervsministeriet. Herfra er der kommet et notat, hvor det fastslås, at:

"Der er i udgangspunktet ikke pligt til tinglysning, men derimod en mulighed for og ret til at få rettigheder over blandt andet andet fast ejendom tinglyst, når betingelserne er opfyldt", skriver ministeriet og uddyber:

"Tinglysning giver en kreditor eller rettighedshaver i et pantebrev med pant i en fast ejendom en mulighed for via registrering i tingbogen at sikre sin ret mod andre kreditorer eller rettighedshavere. Tinglysning sker med andre ord for at beskytte sig mod andres eventuelle krav. Som udgangspunkt er det derfor den, som har erhvervet en rettighed, for eksempel et pantebrev, som har en interesse i at få tinglyst overdragelsen. Der vurderes ikke at være en pligt for sælgeren til at tinglyse salget af et pantebrev."

Videre står der i notatet:

"Normal praksis er, at det er køber af et pantebrev, som sørger for tinglysningen. I den konkrete sag betyder det, at hvis nuværende retmæssige kreditor (panthaver) i forhold til ejendommen Vejlegade 1 ønsker at beskytte sine rettigheder mod andre kreditorer, må denne sørge for at få aflyst eller omregistreret det tinglyste pantebrev. Anmodes Finansiel Stabilitet om at medvirke til aflysning eller omregistrering af et pantebrev i tingbogen, bistår Finansiel Stabilitet gerne med det."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi har ansvaret

Også køberen af pantebrevene bakker som nævnt op om forklaringen fra Finansiel Stabilitet.

- Vi har ansvaret for at tinglyse, og det har vi også gjort på alle de pantebreve, vi har købt. Tinglysningen har kørt som en kæmpe kørsel, siger Claus Jacobsen, der er credit manager hos Kinnerton Credit Management.

Det firma hed tidligere Halkin Credit Management og købte sammen med Pensam Liv Forsikringsselskab de 6.000 pantebreve af Finansiel Stabilitet.

Men hvis Kinnerton har tinglyst købet af de 6.000 pantebreve, hvorfor står Finansiel Stabilitet så fortsat opført som ejer af pantebrevet i Vejlegade 1 i Nakskov?

I det førnævnte notat skriver Erhvervsministeriet:

"Kreditor på pantebrevet i ejendommen Vejlegade 1, 4900 Nakskov er stadig tinglyst som værende Finansiel Stabilitet, selvom pantebrevet blev solgt til Halkin i overensstemmelse med overdragelsesaftalen. Halkin har således ikke udnyttet sin mulighed for og ret til at blive tinglyst som rettighedshaver i forbindelse med købet af pantebrevet. Finansiel Stabilitet er ikke bekendt med årsagen til, hvorfor det ikke er sket."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aldrig overtaget

Den forklaring kan Claus Jacobsen dog godt give: Det pantebrev, der står i tingbogen, var slet ikke omfattet af handlen med de 6.000 pantebreve!

- Jeg har været på lidt detektivarbejde, og det er en speget sag: Det pantebrev, som er på 700.000 kroner, er tabt på en auktion i 2011, og det har vi aldrig overtaget. Så man kan vel håbe på, at Finansiel Stabilitet kan gå ind at aflyse det pantebrev, for det er i virkeligheden ikke-eksisterende, siger han.

Da Folketidende endnu en gang kontakter Finansiel Stabilitet, bekræfter Marianne Simonsen, at pantebrevet i Vejlegade 1 ikke var omfattet af den handel, hun tidligere har oplyst om, og som Erhvervsministeriet omtaler i sit svar.

- Det er korrekt, at pantebrevet i ejendommen Vejlegade 1, 4900 Nakskov ikke blev overdraget til Halkin/Kinnerton Credit Management A/S, oplyser hun nu.

I stedet var pantebrevet omfattet af en helt anden handel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Solgt til inkassofirma

23. maj 2014 solgte Finansiel Stabilitet således en portefølje med cirka 11.000 usikrede, misligholdte fordringer med en samlet restgæld på cirka 2,5 milliarder kroner til inkassofirmaet Lindorff Danmark A/S, der nu hedder Lowell Danmark A/S.

Herfra er pantebrevet tilsyneladende blevet solgt videre nok en gang. Joakim Grundtvig oplyser i hvert fald, at han - eller rettere Grundtvig Ejendomme - købte det af inkassofirmaet Fundament A/S.

Og hvad betyder det så alt sammen?

For det første er det stadig tydeligt, at tingbogen for Vejlegade 1 ikke er ajourført. Og for det andet følger det deraf, at der venter lidt af et udredningsarbejde efter den tvangsauktion, der er planlagt til at finde sted 18. marts. Bliver ejendommen solgt her, får kurator efterfølgende en opgave med at finde ud af, hvem der skal have del i indtægterne fra salget.

  • Sagen om Vejlegade 1 har taget endnu en drejning. Finansiel Stabilitet har tidligere fortalt, at et pantebrev i ejendommen blev solgt til firmaet Halkin/Kinnerton Credit Management. Men det viser sig at være forkert. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken