Nyt håb for Frederiksdal-plan

FREDERIKSDAL Harald Krabbes ønske om at gøre noget godt for miljøet ved at anlægge et minivådområde på Frederiksdals Gods' jorde tæt på kysten kan måske alligevel ende med at blive tilladt.

Folketidende skrev om sagen i november, hvor de lokale folketingsmedlemmer Kasper Roug (S) og René Christensen (DF) besøgte Harald Krabbe og hørte om projektet. Det var i marts 2020 blevet skudt ned af Kystdirektoratet, som ikke ville give en dispensation til projektet, da det ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Og de to politikere, der er henholdsvis næstformand og formand for Folketingets miljø og fødevareudvalg, gav udtryk for, at projektet selvfølgelig burde godkendes.

Minivådområdet kan nemlig rense drænvand fra markerne for nitrat og fosfor, inden vandet løber ud i havet. Projektet, der efter planen skal være 365 gange 75 meter stort, vurderes således at kunne fjerne 1.113 kilo kvælstof om året fra et opland på knap 300 hektar.

Og nu er der altså godt nyt for projektet. Harald Krabbe har nemlig klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Kystdirektoratets afslag, og for nylig har klagenævnet behandlet sagen, ophævet afslaget og hjemvist sagen til fornyet behandling i Kystdirektoratet.

Direktoratet havde i sin tid givet afslag, fordi naturbeskyttelseslovens bestemmelser om strandbeskyttelseslinjen er restriktiv, når det gælder dispensationer.

Kun i særlige tilfælde må der dispenseres. Og i administrativ praksis er der ikke mulighed for at dispensere, når det handler om, at der skal anlægges kunstige vandhuller og søer - heller ikke selv om det kan fremme dyre- og planteliv.

Faktisk skal et minivådområde som det, Frederiksdal vil anlægge, betragtes som et teknisk anlæg. Og direktoratet lagde også vægt på, at projektet er meget kystnært og vil være et fremmedelement i kystlandskabet - at det ville komme til at ligge bag et dige og ikke ville blive synligt fra havet gjorde ikke nogen forskel.

Kystdirektoratet vurderede også, at hensynet til strandbeskyttelsen vejer tungere end hensynet til at reducere kvælstofudledningen fra landbruget - og at en dispensation også ville skabe en uønsket præcedensvirkning.

Harald Krabbe og Frederiksdal Gods var selvsagt uenig i direktoratets vurderinger.

Miniområdet vil nemlig give et så væsentligt og positivt bidrag til miljøet, at det må trumfe beskyttelsesinteressen, har han argumenteret i klagen. Her skriver han også, at hvis ikke det bliver muligt at etablere minivådområder inden for strandbeskyttelseslinjen, vil Danmark ikke kunne komme i mål med den kvælstofreduktion, der er planlagt.

De planlagte reduktioner er over hele landet fordelt på en række områder, og minivådområdet ved Frederiksdal indgår i vandområde 41 "Gr. V - Storebælt og Smålandsfarvandet". Og projektet vil bidrage til 17 procent af det samlede behov i det vandområde.

I klagen forklarer han også, at minivådområdet ikke bare kan flyttes længere ind i landet, uden at dets effekt bliver reduceret væsentligt. Og han anfører, at direktoratets afgørelse er mangelfuld, fordi der ikke er foretaget konkrete skøn i forhold til det materiale, der er blevet sendt ind.

Syv medlemmer deltog i klagenævnets behandling af sagen, og et enkelt gav Kystdirektoratet ret i dets betragtninger. Men seks stemte for at hjemsende sagen til fornyet behandling.

De slog ganske vist fast, at Kystdirektoratet ikke har begået fejl i sagsbehandlingen. Men de mener, at der er tale om et tilfælde, der er så særligt, at det kan begrunde en dispensation.

Som der står i afgørelsen:

"Flertallet har vurderet, at den samfundsmæssige værdi og den miljøforbedrende effekt, som minivådområdet vil medføre, i det konkrete tilfælde opvejer det ansøgtes visuelle påvirkning af kystlandskabet. Flertallet har herved lagt vægt på, at minivådområdet skal placeres bag et landdige, således at det ikke er synligt fra kysten, og at området i forvejen er præget af større tekniske installationer, herunder et pumpehus og en vindmøllepark. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at minivådområdet har en relativ stor effekt i forhold til kvælstofreduktion. Flertallet finder på baggrund af det ovenstående, at en dispensation ikke vil medføre uønsket præcedensvirkning."

Klagenævnet løfter også pegefingeren overfor Kystdirektoratet og giver det lektier for. For at kunne vurdere, om der er grundlag for at give en dispensation, skal direktoratet nemlig foretage et par undersøgelser.

For det første skal direktoratet vurdere, om minivådområdet kan påvirke Natura 2000-området i Nakskov Fjord væsentligt eller skade en række plante- og dyrearter. Og for det andet skal direktoratet foretage en screening efter miljøvurderingsloven og vurdere, om projektet er omfattet af krav om miljøvurdering og tilladelse.

Derfor vil der formentlig gå en tid endnu, inden direktoratet er klar med en ny afgørelse.