cookie-og-privatlivspolitik
Nyt ansigt - samme koncept - dog lidt mere café-agtigt bliver det på Café N, fortæller Thomas Skov Nielsen
Nyt ansigt - samme koncept - dog lidt mere café-agtigt bliver det på Café N, fortæller Thomas Skov Nielsen
Foto: Daniel Brøns

Lollands-Posten

Café "N" vil være endnu mere café

Café "N" har haft flyvende succes siden starten i Maribo. Nu overtager en ny ejer stafetten, og vil gøre stedet endnu mere café-agtigt.




25. september 2019 kl. 03:24 Af Daniel Brøns

Annonce

Kager, smørrebrød og lune retter i høj kvalitet har på få måneder gjort Café "N" i Østergade i Maribo til en solid succes. Faktisk så solid en succes, at den tidligere ejer næsten ikke kunne følge med, så hun valgte for få uger siden at overdrage stafetten til Thomas Skov Nielsen, der også ejer Bagels-baren "Hos Nielsen" i Nakskov. Og han overtager en veldrevet forretning.

- Jeg kan se, at det er en velbesøgt café, så jeg glæder mig rigtigt meget til at arbejde videre med udviklingen af den, siger den nybagte café-ejer, der har arbejdet i flere år med forskellige former for iværksætteri inden for restaurationsbranchen.

- Jeg har arbejdet med catering og lavet rigtigt mange helstegte pattegrise for selskaber, inden jeg i marts besluttede at åbne mit eget sted. Og nu har jeg altså sted nummer to, siger den 31-årige iværksætter, der har involveret en del af familien i forretningerne, der går rigtigt godt begge steder.

- Allerede nu kan jeg se, at det er rentabelt, og at folk kan lide caféen her i Maribo. Næste skridt bliver lidt flere café-agtige ting på spisekortet, såsom nachos, caféburgere og den slags - og til priser, så alle kan være med, siger han.

For Thomas Skov Nielsen er det helt afgørende, at hans forretninger henvender sig til alle - fra gymnasie-eleven til pensionisten. Og han tænker, at man skal kunne holde sig på under 80 kroner for en cafémiddag, hvis kunderne skal synes, at det er attraktivt at tage i byen og hygge jævnligt.

- Skal et kærestepar af med 4-500 kroner for at tage ud og hygge lidt, så vil de fleste nok holde sig tilbage fra det, siger han og oplyser, at caféen vil fortsætte med de successer, som her har været tidligere med kæmpe stykker smørrebrød, sanwiches, kager og dagens ret.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Lollands Posten":
Annonce