cookie-og-privatlivspolitik
Fra venstre: Gert Jan Fass, Carsten Borgen - samt Jan Hansen fra Jans Autoservice.
Fra venstre: Gert Jan Fass, Carsten Borgen - samt Jan Hansen fra Jans Autoservice.
Foto: Daniel Brøns

Lollands-Posten

Maribo får moutainbike-klub

Med 20.000 kroner i ryggen vil en initiativgruppe starte en mountainbike-klub - blandt andet med gratis udlån af cykler. Målet er også at få et spor for rytterne.




19. september 2019 kl. 07:24 Af Daniel Brøns

Annonce

Med muligheden for at få frisk luft og komme ud i det grønne, når man ønsker det, er mountainbiking et stort hit i Maribo. Men der mangler en forening, der samler rytterne, men på søndag starter en ny tid for rytterne, hvis det står til initiativtagerne, der blandt andet omfatter Gert Jan Fass, Carsten Borgen - samt Jan Hansen fra Jans Autoservice. De kender hinanden fra blandt andet cykelinteressen og orienteringsløb. Jan to førstnævnte cykler aktivt i forvejen, og er aktive orienteringsløbere. Jan Hansen har fået en nøglerolle, idet han er med i Maribo Firma og Familiesport, der efter lukningen af bowlinghallen i Maribo har savnet en ny aktivitet og derfor skyder 20.000 kroner ind i opstart af foreningen.

Gert Jann Fass siger:

- Vi har samlet rytterne, der er organiseret i forskellige grupper på facebook og inviteret dem til et fælles opstartsmøde, og lige nu ser det ud til, at rigtigt mange kommer, siger han og oplyser, at gruppen - takket være opbakningen fra Maribo Firma og Familiesport og Larsson Cykler - også har mulighed for at udlåne cykler.


Spor i Kidnakken

Når foreningen er kommet i gang med faste træningsdage og turneringer, håber Gert Jann Fass, at det bliver muligt at få opbakning til et mountainbike-spor - måske i Kidnakken.


Mød op

Så mød op søndag den 22. september klokken 13.30 ved Larsson Cykler. Herfra cykles en tur i et tempo, hvor alle kan følge med. Klokken 15 er der møde om opstart af foreningen i Maribo Hallerne. Gert Jan Fass træffes på minanden@gmail.com



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Annonce i kategorien "Lollands Posten":
Annonce