Der er ingen beviser for, at betydelige mængder radioaktive stoffer fra det beskadigede atomkraftværk i Japan har spredt sig til andre lande, meddeler Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
- WHO vil forsikre regeringer og befolkninger om, at der på nuværende tidspunkt ikke findes beviser for nogen nævneværdig international spredning fra atomanlægget, siger organisationens repræsentant i Kina, Michael O'Leary.
WHO opfordrer derfor folk til at bevare roen og lade være med at sprede rygter.
- Der har verseret rygter blandt andet via sms om, at en truende sky af radioaktiv stråling kan sprede sig over Asien og videre fra det ødelagte atomkraftanlæg.
- Vi opfordrer regeringer og almindelige mennesker til at forsøge at standse disse rygter, som er skadelige for offentligheden, lyder budskabet fra Michael O'Leary.
Atomkrisen i Japan så tidligere onsdag ud til at være ude af kontrol, da arbejdere blev evakueret fra atomanlægget efter forhøjet strålingsfare.
Men kort tid efter genoptog de deres desperate forsøg på at undgå en katastrofal nedsmeltning.
Rygterne om en atomsky over Asien har spredt sig med lynets hast via internettet og sms, men ifølge meteorologerne vil vinden blæse strålingen ud over Stillehavet.
WHO mener ikke, at der er nogen sundhedsmæssig fare for mennesker, der opholder sig længere væk end 30 kilometer fra det ødelagte atomkraftværk.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Et gådefuldt mord i et af Nykøbings historiske huse kom lidt for tæt på
Lokal forening inviterer til gratis teater
Plejedatter fortalte om trusler, voldtægt og frygt i retten
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Nu er hun fundet: Politiet efterlyste ung kvinde fra Østfalster
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket
Væltede træer efter stormvejr