De korte flekslån er ikke nødvendige for finansieringen af danske boliger. De øger økonomisk ustabilitet, og derfor gør det ikke noget, hvis de forsvinder. Det mener de økonomiske vismænd.
Men forslaget får Finansrådets formand Peter Straarup op på barrikaderne. Han mener ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at afskaffe flekslån.
- Efterspørgslen er med til at holde kurserne oppe og renterne nede, hvilket er til gavn for den store andel af de danske boligejere, som har baseret deres lån på rentetilpasning. Resultatet er en meget attraktiv rente, siger han.
Peter Straarup peger på, at fjerner man flekslånene, vil det derfor få negative konsekvenser for boligmarkedet:
- Man kan frygte, at det kan vende den positive udvikling med svagt stigende huspriser, som vi har oplevet den seneste tid, siger Danske Banks topchef og Finansrådets formand.
De økonomiske vismænd skriver i deres forårsrapport, at det ikke nødvendigvis vil være en ulempe for dansk økonomi, hvis husholdningerne reelt tvinges til at skifte en del af de helt korte rentetilpasningslån ud med mere stabile, eventuelt fastforrentede lån.
Men Peter Straarup understreger, at uden disse lån ville det danske boligmarked være blevet ramt i langt højere grad end tilfældet er.
- Pengepolitisk er de variabelt forrentede lån i øvrigt en central kanal til at påvirke konjunkturbevægelser, fordi renteændringer hurtigt slår igennem på danskernes økonomi, tilføjer han.
/ritzau/
Seneste artikler
Folketidende støtter Knæk Cancer: - Vi har desværre haft kræft alt for tæt på
Lokal festival præsenterer programmet
DBU løfter sløret for stort fodboldcenter på Falster: Fodbold på helt nye måder
Generationers rigdom i ryggen: - Jeg har været heldig
Blot 12 år gammel da han blev udpeget som næste godsejer
Mest læste artikler
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Afføring smurt ud på toiletter og ødelagte møbler på spritny skole
Holder fast i påbud: Fortsat alvorlige problemer på tandlægeklinik