Ifølge de foreløbige meldinger havde jordskælvet i Tokyo, der er målt til 8,8 på richterskalaen, sit epicenter 150 kilometer ud for kysten.
Der er udsendt et varsel om en 10 meter høj tsunamibølge til kyststater i det vestlige stillehav, oplyser den japanske tv-station NHK.
Jordskælvet lå ikke særlig dybt. Foreløbig er det registreret til 24 kilometers dybde, og det kan være et varsel om en meget stor naturkatastrofe, rapporterer tv-stationen CNN.
Jordskælvet ramte kort før klokken 7.00 dansk tid.
TV-billeder fra det nordlige Japan både og biler, der rives med en kæmpebølge, der rammer kysten.
Ifølge japansk tv og øjenvidner er der "mange tilskadekomne" i Tokyo.
I første omgang blev jordskælvet registreret til 7,9 på richterskalaen, men det blev senere opgraderet til 8,9, der regnes som et ekstremt stort jordeskælv.
Andre lande i regionen er umiddelbart truet af tsunamien, og der er udsendt advarsler i blandt andet Filippinerne og Rusland.
/ritzau/
Seneste artikler
100 år gammel hemmelighed dukker op på Lolland
Væltet træ ramte hus
Benny Damgaard vraget: - Drønærgerligt
Han skaber fællesskab for udsatte: Nu har Nicolai fået en pris
Færgekaos får ægtepar til at droppe campingplaner på Femø
Mest læste artikler
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket
Væltede træer efter stormvejr
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Lokal fiskebar i fornemt selskab: Kan snart blive Danmarks bedste